27. november 2020
Strædet i Ugerløse fra begyndelsen af 1900-årene. Først for, på venstre side af vejen, ses Strædet 3, bygget i 1905, og derefter nr. 5, der er bygget året efter. Huset på højre side må være enten Strædet 4 eller 6, der er bygget henholdsvis 1900 og i 1906. I baggrunden til højre ses huset på Kirkevej 8.

Foto udlånt af lokalarkivet i Tølløse.
Strædet i Ugerløse fra begyndelsen af 1900-årene. Først for, på venstre side af vejen, ses Strædet 3, bygget i 1905, og derefter nr. 5, der er bygget året efter. Huset på højre side må være enten Strædet 4 eller 6, der er bygget henholdsvis 1900 og i 1906. I baggrunden til højre ses huset på Kirkevej 8. Foto udlånt af lokalarkivet i Tølløse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra arkivet: Strædet i Ugerløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra arkivet: Strædet i Ugerløse
Holbæk - 30. oktober 2020 kl. 20:30
Af Lokalarkivar Inge-Lis Madsen

Mange byer har haft en vej, man kaldte »Strædet«. Her tager vi udgangspunkt i en postkort fra begyndelsen af 1900-årene (se foto).

Om Strædet 5 (det andet hus på venstre hånd) ved vi, at det var Kirstine og Kristoffer Larsen, der byggede det, og at det kostede 800 kroner at opføre. Men så fik de også kørt byggematerialerne gratis af ejeren på Ellegården, hvor Kristoffer Larsen arbejdede i mange år. Fra oktober og hen over vinteren stod han og tærskede hele gårdens høst med plejl, altså med håndkraft - for det arbejde tjente han 66 øre om dagen. Hustruen Kirstine bidrog til indtjeningen ved at vaske for folk.

Husene er relativt nybyggede, da billedet er taget - der er stort set ingen beplantning på grundene. Til gengæld ser det ud til, at jordlodden i forgrunden bruges som kål- og køkkenhave af beboerne, der i forbindelse med fotografens besøg er kommet ud af husene.

Kirkevej 8 (som ses i baggrunden til højre) er bygget i 1902 og var de første år privat beboelse. På et tidspunkt blev det købt af »Arbejde Adler« - en forening med folkekirkelige rødder, der blev stiftet i 1911. Her blev landevejens farende svende og andre hjem- og arbejdsløse tilbudt husly og et måltid mad mod at udføre lidt arbejde, eksempelvis at save og kløve brænde. Sådanne arbejdsherberger blev etableret mange steder i landet i en tid, hvor skønsmæssigt 10.000 vandrede omkring i landet og havde behov for hjælp.

Hvor længe »Arbejde Adler« var på Kirkevej, vides ikke - måske til engang i 1930'erne. Efter institutionen var nedlagt, blev der igen privatbolig i huset, der siden fik navnet »Villa Ro«.

I øvrigt har Kirkevej ikke altid heddet sådan. Omkring 1920 kaldtes den Vestergade, siden Lilleskovvej og først i nyere tid fik den navnet, vi kender i dag.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk