24. juni 2021
Banehus nr. 28, Lynggårdsvej 51, kort tid inden det blev revet ned. Foto udlånt af Jyderup Lokalarkiv.
gallery icon

Se billedserie

Banehus nr. 28, Lynggårdsvej 51, kort tid inden det blev revet ned. Foto udlånt af Jyderup Lokalarkiv.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra arkivet: Nordvestbanens banehuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra arkivet: Nordvestbanens banehuse
Holbæk - 10. juni 2021 kl. 20:00
Af Lokalarkivar Inge-Lis Madsen

På Nordvestbanen var mange overkørsler før i tiden. I de tilfælde, hvor det var en mindre vej eller en markvej, der krydsede sporet, kunne den være uden bevogtning. Men de allerfleste steder var der bomme, der skulle være nede, når toget passerede.

Til at rulle bommene op og ned - det foregik langt op i tiden manuelt - ansatte man en ledvogter eller ledvogterske.

Når et tog afgik fra nærmeste station, blev ledvogteren varslet med en klokke, som man ringede til. Når så toget nærmede sig, skulle ledvogteren med et flag markere over for lokomotivføreren, at bommene var nede, og der var fri bane.

Tæt på overkørslen byggede man et lille hus til den pågældende med familie. De var stort set alle ens fremstillet. På 42 m2, opført i gule eller røde sten, med tag af skifer eller tegl og en cementgrå sokkel. Vindskederne var på de gule huse, som der var flest af her på egnen, malet med DSB's grønne farve, mens vinduesrammerne var grønne med hvide sprosser. Banehusets nummer var malet i en mørk rød farve på et hvidt felt, der enten var placeret på gavlen eller mellem de to vinduer på husets forside.

Præcis hvornår Mathilde Jensen kom til Banehus nr. 28 på Lynggårdsvej 51 og blev ledvogterske, vides ikke.

Men efter i en årrække at have været enke med tre børn, fik hun jobbet ved banen. I huset på de godt 40 m2 var en lille stue og et soveværelse, et køkken og under trappen, der førte op til et værelse på etagen over, et spisekammer. I stuen var kakkelovn og i køkkenet et gaskomfur. Der var ikke indlagt vand, og huset var ikke isoleret, så der gik meget brændsel til. Mathilde passede pligttro jobbet som ledvogterske lige indtil overkørslen blev nedlagt. Efter Mathilde overtog datteren Sofie huset, og hun boede der næsten til sin død i 2002.

Midt i 1900-tallet erstattede man de håndbetjente bomme med automatiske, og dermed blev ledvogteren overflødig. Men mange af de tidligere banehuse ligger stadig langs banen og vidner om en tid, der var engang. Banehus nr. 28 hører dog ikke til dem, der er bevaret - det blev revet ned i dec. 2003.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk