22. april 2019
René Maribosen og Jesper Søderholm med Hjalm bygget i kage i anledning af, at de starter på skoleskibet Georg Stage. Hjalms maskot Mads Mast er altid med, når der er kage i nærheden. Foto: Jacob Antvorskov
René Maribosen og Jesper Søderholm med Hjalm bygget i kage i anledning af, at de starter på skoleskibet Georg Stage. Hjalms maskot Mads Mast er altid med, når der er kage i nærheden. Foto: Jacob Antvorskov
Foto: Jacob Antvorskov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra Hjalm til Georg Stage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Hjalm til Georg Stage
Holbæk - 05. februar 2019 kl. 08:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jesper Søderholm og René Maribosen har haft sidste dag som matroser på NV-Pro Campus' maritime linje og Hjalm.

Mandag rejste de til Alicante i Spanien, hvor de påmønstrede skoleskibet Georg Stage for at blive uddannet til skibsassistenter.

Togtet bringer dem til Italien, Irland og Færøerne, før de skal til eksamener på Christiansø og afmønstrer i København.

For første gang er to elever fra Holbæk-skibet Hjalm optaget på Georg Stage. Jesper Søderholm og René Maribosen træder dermed ind i en længere række af unge, som er blevet søfartsuddannede efter at have været tilknyttet Hjalm. Det er nu tredje sæson skibet har sejlet med produktionsskoleelever.

Fælles for alle dem, der har taget en søfartsuddannelse, er, at de nu er ansat i rederiet Esvagt og sejler med sikkerheds- og specialskibe i Nordsøen.

- Det modsiger fordommen om, at man slet ikke ser sin familie, hvis man vil ud og sejle. I praksis sejler utroligt mange danske søfolk på færger og specialskibe i danske og nordiske farvande. For dem er en lang vagt kun tre uger, og ansatte på færgerne sover i deres egen seng om natten, siger Hjalms skipper Martin Dencker.

I sidste uge besøgte den maritime linje Svendborg Søfartsskole, hvor to andre elever netop er startet.

- Det var virkelig en fornøjelse at se, at de trives, og opleve, at de har fået selvtillid og fagligt forspring ved at sejle med Hjalm, siger afdelingsleder på NV-Pro Campus Jacob Antvorskov.

- Vore elever har som regel haft forskellige udfordringer, og mange har haft dårlige oplevelser med at sidde på skolebænken - og så er det jo skønt at opleve, at de er blevet klar til at tage en almindelig uddannelse på helt almindelige vilkår. Det hjælper også at vi får meget ros i branchen for at skibet konstant forbedres, og det er klart, at den ros sendes videre til de elever, som sliber, maler, lakerer og forbedrer skibet. Det stiver selvtilliden af, siger han endvidere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk