18. november 2019
Nej, det er ikke et computerspil med hurtige biler, og så alligevel lidt. Det er moderne undervisningsmateriale til kommende bilister i de totalrenoverede undervisningslokaler på Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg i Tølløse.
gallery icon

Se billedserie

Nej, det er ikke et computerspil med hurtige biler, og så alligevel lidt. Det er moderne undervisningsmateriale til kommende bilister i de totalrenoverede undervisningslokaler på Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg i Tølløse.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra 80'er model til moderne køreanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra 80'er model til moderne køreanlæg
Holbæk - 06. november 2019 kl. 16:10
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Træt og umoderne 80'er model fik en gennemgribende makeover, og tirsdag var der flag ved indgangen til det køretekniske anlæg på Stengårdsvej i Tølløse.

Kørelærere fra det meste af Sjælland kiggede forbi for at se de totalrenoverede lokaler med moderne av-udstyr, hvor kommende bilister undervises.

Samtidig kan anlæggets personbiler og motorcykler køres i garage, når de ikke er i brug.

- Da vi købte anlægget i 2016, var vores første skridt at lægge ny belægning på glatbanen. Siden har planen været at renovere undervisningslokaler og administrationsbygning og få en garage, så vi ikke skal fjerne sne fra bilerne om vinteren, forklarer Michael Nielsen, administrerende direktør i Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg A/S.

Garagen til bilparken og motorcyklerne er stor nok til at give plads til en pølsevogn, der dog kun var stillet op i dagens anledning.

De fleste besøgende var nuværende samarbejdspartnere, men han håber, det moderne anlæg vil trække nye kunder til Tølløse.

Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg har også et anlæg i Kastrup på Amager. Begge steder er de fleste kursister køreskoleelever, i Tølløse kommer de fra køreskoler på Sjælland, Falster, Lolland og også fra København.

Der er fem faste undervisere. Det er alle aktive kørelærere, som underviser knap 4000 kursister om året i anlæggets personbiler og motorcykler.

Der er 35 undervisere til at vejlede de cirka 16.000 kursister på Amager.

Køreuddannelsen blev ændret i 1986 med et krav om, at alle begynder på en manøvrebane, deraf »kælenavnet« kravlegård. Derfor er alle køretekniske anlæg fra den tid, og det kunne ses i Tølløse, konstaterer Michael Nielsen.

I april kom der nye biler, og med ny belægning på glatbanen i 2016, nyt garageanlæg og moderne lokaler er anlægget nu helt opdateret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk