6. august 2020
Ebbe Kring står ved mammuttræet, der siden 1990 har vokset sig stort i haven i Soderup. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Ebbe Kring står ved mammuttræet, der siden 1990 har vokset sig stort i haven i Soderup. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra 20 centimeter til 28 meter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra 20 centimeter til 28 meter
Holbæk - 08. januar 2020 kl. 05:55
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Lissi og Ebbe Kring i 1990 var en tur i Californien, USA, tog de en cirka 20 centimeter høj plante med hjem. I dag er den lille plante blevet til et velvoksent træ på 28-30 meter. Og omfanget af stammen ved basis 370 centimeter.

- Det er vokset jævnt, fra det blev plantet. I haven er der også eg og bøg på tilsvarende alder. De er lige så høje, men stammen er meget tyndere, fortæller Ebbe Kring.

Den lille plante blev i 1990 placeret i en speciel lille turistboks, så den kunne være i kufferten.

- Det ville jeg nok ikke turde i dag, hvor restriktionerne er blevet meget skrappere, siger Ebbe Kring.

Han har gennem årene oparbejdet en stor plantesamling i haven på Gl. Tadrevej 5 i Soderup.

Små kogler helt oppe i toppen

Mammuttræets latinske navn er Seqoiadendron gigantium.

- I år har træet sat kogler, der sidder oppe i toppen. Specielt med solskin kan man se koglerne, men det er for højt at klatre derop. Man skulle tro, mammutræet har store kogler, men det er ikke tilfældet - koglerne er på størrelse med et stort hønseæg, beretter Ebbe Kring.

  • Det højeste eksemplar af et mammuttræ, der er målt, blev målt til 96,7 meter i 2007 i Californien.
  • Det gør det »kun« til den femtehøjeste art.
  • Den højeste sort er rødtræ/redwood, hvor der i 2007 blev målt et eksemplar på 115,56 meter.
  • De næste er bjerg­eukalyptus, douglasgran og sitkagran.
  • Det højeste træ i Danmark og Norden er en douglasgran fra 1895 i Silkeborg på 53,7 meter, målt i 2018.

Mammutræet i Soderup står med en stenkant omkring.

- Det eneste, der ærgrer mig, er, at jeg ikke plantede det længere væk fra huset. Det havde jeg gjort, hvis jeg havde vidst, at det voksede så hurtigt. Men der er stadig 10-12 meter hen til huset, fortæller Ebbe Kring.

Vokser naturligt i Californien

Mammuttræet vokser naturligt i skove i et bælte, der er 430 kilometer langt og 25 kilometer bredt i Sierra Nevada-bjergene i Californien - ifølge beskrivelsen af træet på hjemmesiden hos Arboretet i Hørsholm, som er en del af Københavns Universitets Institut for Geo­videnskab og Naturforvaltning.

Mammuttræer er ikke de højeste træer i verden, men hvis man udregner rumfanget, betyder den store omkreds, at de er de største træer i verden. Der er rapporteret om et mammuttræ, der er 82,9 meter højt og med en omkreds på 24,1 meter.

- Jeg ved ikke, hvor høje de kan blive i Danmark. Jeg vil tro 50-60 meter, siger Ebbe Kring.

Dermed er hans eksemplar nået lidt over halvvejen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk