6. december 2019
Politiet var sidste weekend til stede ved rockerborgen i forbindelse med, at Bandidos bad om tilladelse til at flytte deres ting. Flytningen er endnu ikke helt gennemført.
Politiet var sidste weekend til stede ved rockerborgen i forbindelse med, at Bandidos bad om tilladelse til at flytte deres ting. Flytningen er endnu ikke helt gennemført.
Foto: Morten D. Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fortsat rockerforbud, men visitationszone droppes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortsat rockerforbud, men visitationszone droppes
Opdateret 22. november 2018 kl. 10:58
Holbæk - 22. november 2018 kl. 10:56
Af Palle Mogensen og Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt- og Vestsjællands Politi har torsdag besluttet at forlænge opholdsforbuddet mod Bandidos' klubhus i Østerstræde 4 i Holbæk.

arrow Læs også: Mand taget med våben under bandekonflikt: Fængsel i stedet for bøde

Det fremgår af en pressemeddelse, der blev sendt ud torsdag formiddag.

Opholdsforbuddet blev indført 25. oktober og stod til at udløbe i dag klokken 17, men det er nu forlænget med en uge frem til torsdag den 29. november klokken 17.

Rocker-klubhuset har flere gange under konflikten været udsat for angreb. 14. oktober blevet der kastet molotovcoctails mod huset, og den 25. oktober blev der smidt en håndgranat, som eksploderede. Ingen personer er kommet til skade.

Angrebene er sket i forbindelse med konflikten mellem personer med tilknytning til Vangkvarteret og rockergruppen Bandidos.

Det er risikoen for yderligere angreb, der har fået politiet til at indføre forbud mod ophold på ejendommen, og den risiko mener politiet altså fortsat er til stede.

I forgangne weekend begyndte rockerne ellers at flytte ud af huset, men der mangler ifølge politiet fortsat at blive afhentet et enkelt flyttelæs, før Bandidos er helt ude af huset.

I mandags oplyste politiet til dagbladet Nordvestnyt, at man forventede rockerne ud indenfor en »overskuelig fremtid«, men det er fortsat uvist, hvornår det sidste flyttelæs køres bort fra klubhuset.

Politiet kunne have forlænget opholdsforbuddet i 14 dage, men har altså valgt at nøjes med en uge.

Til gengæld har Midt- og Vestsjællands Politi torsdag besluttet at ophæve den visitationszone, der har været i kraft i Holbæk siden midten af oktober og som blev udviddet i slutningen af oktober.

Visitationszonen, der har givet politiet særlige beføjelser til at foretage visitationer uden særligt mistankegrundlag, udløber ved midnat natten til fredag.

Den blev indført som konsekvens af de voldelige sammenstød og begivenheder i Holbæk i oktober, men politiet finder det ikke nødvendigt at forlænge visitationszonen yderligere.

»Dette skyldes, at politiet ved de visitationer, som er foretaget i visitationszonen i den seneste tid, ikke har fundet våben eller andre effekter, der kunne medføre en forøget risiko for, at nogen ville foretage en strafbar handling, som kunne indebære en fare for personers liv, helbred eller velfærd. Endvidere har politiet den seneste tid truffet færre personer i visitationszonen med relation til de involverede grupperinger,« hedder det i pressemeddelelsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

arrow Kommune på vagt over for nye rockerborge
01. december 2018 kl. 11:37 Opdateret: kl. 14:59
arrow Opholdsforbud udløber i dag
29. november 2018 kl. 10:57 Opdateret: kl. 10:57
arrow Konflikt: Politiet beholder skudsikker vest - indtil videre
12. november 2018 kl. 12:14 Opdateret: kl. 10:35

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk