5. april 2020
Holbæk Museum vil sammen med de øvrige museer under Museum Vestsjælland gerne høre mere om borgernes dagligdag under corona-krisen. Foto: Peter Andersen
Holbæk Museum vil sammen med de øvrige museer under Museum Vestsjælland gerne høre mere om borgernes dagligdag under corona-krisen. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fortæl om dit liv under corona-krisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortæl om dit liv under corona-krisen
Opdateret 25. marts 2020 kl. 09:32
Holbæk - 25. marts 2020 kl. 05:54
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Danmark er blandt andet alle skoler, fritidsaktiviteter og mange butikker i øjeblikket lukket ned på grund af en lille mikroskopisk livsform. Corona-virusen.

Og mandag meldte regeringen ud, at nedlukningen foreløbig kommer til at vare til den 13. april.

Tiltagene for at undgå smittespredningen af virussen har stor indvirkning på danskernes liv, og derfor vil Museum Vestsjælland, som blandt andet Holbæk Museum er en del af, gerne have, at borgerne fortæller om eller tager billeder af deres oplevelser i dagligdagen under nedlukningen.

- Noget lignende er jo aldrig sket i Danmarks historie, og derfor vil vi gerne opfordre borgerne til at dokumentere, hvordan det er at leve under restriktionerne, og hvordan de oplever hele situationen, fortæller museumsdirektør Eskil Vagn Olsen fra Museum Vestsjælland.

Det officielle forløb af håndteringen af virussen bliver nøje fulgt rundt omkring, men museet vil gerne høre fra de almindelige borgere i Vestsjælland.

- Det kan for eksempel være, hvordan man får tiden til at gå. Hvad man taler om, om der opstår nye fællesskaber, hvordan det er at arbejde i sundhedssektoren, hvordan det er at sidde på sin arbejdsplads, når alle de andre på kontoret arbejder hjemmefra og så videre, lyder det fra Karen Munk-Nielsen, leder af Holbæk Museum.

Hun forklarer, at borgerne opfordres til at indsende dagbogsnotater og lignende samt fotos, der illustrerer hverdagen.

- Det kan være billeder af det ludospil, som man nu har spillet 117 gange med børnene, den tomme kantine på arbejdspladsen eller et foto af en tom flaske håndsprit. Mulighederne er mange, forklarer Karen Munk-Nielsen.

Alle bidrag sendes på mail til corona@vestmuseum.dk.

- Alt har interesse, og det kan godt være, at vi tager kontakt til nogle af dem, der har sendt noget interessant ind. Men hav tålmodighed for der kan godt gå noget tid, da vi alle arbejder hjemmefra i denne tid, fortæller Karen Munk-Nielsen.

Hun forklarer desuden, at man selvfølgelig kan blive anonymiseret, hvis man ikke ønsker at stå frem med navn og adresse.

- Det er vigtigt, at ingen holder sig tilbage, så vi kan få et så nuanceret billede som muligt, fortæller museumslederen.

Andre museer i Danmark indsamler på lignende vis dokumentation fra danskerne under corona-krisen.

- På den måde kan det blive spændende at sammenligne land og by for at se, om der er forskel på, hvordan man oplever krisen, fortæller Karen Munk-Nielsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk