2. marts 2021
Forsvarsadvokat Thorkild Høyer og andre af hans kolleger er forundrede over, at politiet efter næsten to ugers varetægtsfængsling endnu ikke har afhørt de seks sigtede. Nogle er dog blevet afhørt i retten.
gallery icon

Se billedserie

Forsvarsadvokat Thorkild Høyer og andre af hans kolleger er forundrede over, at politiet efter næsten to ugers varetægtsfængsling endnu ikke har afhørt de seks sigtede. Nogle er dog blevet afhørt i retten.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsvarere kritiserer terror-efterforskning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsvarere kritiserer terror-efterforskning
Holbæk - 23. februar 2021 kl. 17:24
Af Morten D. Christensen

Med rettens velsignelse fik Midt- og Vestsjællands Politi tirsdag eftermiddag lov til at holde fire mænd og to kvinder, der er sigtet i tilknytning til terrorsagen i Holbæk, varetægtsfængslet i yderligere tre uger frem til den 17. marts.

arrow Læs også: Blå blink og udrykning ved retsmøde

Alle seks nægter sig skyldige i de sigtelser, som offentligheden fortsat ikke har fået adgang til, selv om dommer Kinna Eidem fra morgenstunden tirsdag ophævede dobbeltdørlukningen i sagen.

Men retsmødet blev fortsat holdt bag lukkede døre, og sigtelsen kom ikke frem i den korte, åbne del af det seks timer lange retsmøde i Holbæk.

Kritiske forsvarere

Efterforskningen i terrorsagen har været omgivet med usædvanligt stort hemmelighedskræmmeri fra politiet og anklagemyndigheden, siden en række omfattende anholdelses- og ransagningsaktioner over tre dage mellem den 6. og 8. februar.

Sagen kort
  • Den 6. februar indledte politiet flere anholdelses- og ransagningsaktioner i Holbæk og andre steder på Sjælland. Baggrunden var mistanke om, at personer planlagde en eller flere terrorhandlinger i Danmark eller Tyskland.
  • Ifølge PET har man fundet komponenter og ingredienser til fremstilling af en bombe samt blandt andet pumpguns og en jagtriffel med kikkertsigte. Der skal også være fundet et Islamisk Stat-flag ved ransagningerne.
  • Syv personer, fire mænd og tre kvinder, er sigtet efter terrorparagraffen og fængslet til 2. marts. Yderligere en mand har været anholdt i Tyskland, men er nu løsladt.
  • Seks andre - fire mænd og to kvinder - er fængslet på hidtil hemmeligholdte sigtelser. De har tirsdag fået forlænget deres fængsling til 17. marts.
  • Alle sigtede nægter sig skyldige.

Anklager Kirsten Waage Jensen bad da også retten om fortsat at køre sagen bag dobbeltlukkede døre med henvisning til hensynet til fremmede magter, idet sagen har tråde til både Tyskland og Sverige.

Men forsvarsadvokaterne for alle de seks sigtede mænd og kvinder protesterede, ligesom ved forrige retsmøde den 11. februar, mod fortsat mørklægning. Flere af dem talte for, at dørene slet ikke skulle lukkes.

Advokat Else Præstegaard, der repræsenterer en af de mandlige sigtede, ønskede mere åbenhed om sagen af hensyn til sin klient.

- Jeg ønsker åbne døre, så offentligheden kan høre, hvor svag en mistanke, der er mod min klient, argumenterede hun over for retten.

Thorkild Høyer, forsvarer for én af de to sigtede kvinder i denne gren af sagen, slog samme tone an. I en anden gren er syv personer - fire mænd og tre kvinder - sigtet for at planlægge eller medvirke til at planlægge terrorangreb i Danmark eller Tyskland.

- Efter min opfattelse ligger de mest belastende forhold i del 1 og ikke i del 2, som vi er i. Spørgsmålet er, hvad der er forbindelsen mellem de to dele. I forhold til min klient har jeg svært ved at se forbindelsen, sagde Thorkild Høyer til pressen efter, at hans klient havde fået fængslingen forlænget i tre uger.

- Hun var dybt ulykkelig og brød grædende sammen. Hun forstår ikke en lyd af det hele, og hvad der berettiger til den sigtelse. Og det er jeg enig med hende i, lød det fra Thorkild Høyer.

Anklager Kirsten Waage Jensen lod under retsmødet forstå, at mistanken mod de seks personer ligger inden for straffelovens 13. kapitel, som handler om »forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.«

Der er en række forskellige bestemmelser i det kapitel, der af anklageren blev betegnet som »det mest alvorlige i straffeloven«, herunder paragraf 114 - den såkaldte terrorparagraf.

Det er dog uvist, hvilken eller hvilke bestemmelser, de seks er sigtet efter.

Ingen afhøringer

Både Thorkild Høyer og andre forsvarere kom ved retsmødet med kritiske bemærkninger om, hvordan politiet og anklagemyndigheden havde brugt de 12 dage, som de seks personer havde siddet varetægtsfængslet forud for tirsdagens fristforlængelse.

Således har politiet endnu ikke afhørt de seks personer, selv om de har været anholdt siden 8. februar.

Thorkild Høyer lod forstå, at han tre gange har forsøgt at få arrangeret en afhøring med sin klient hos politiet, men at han til sidst blev henvist til at afhøre hende i retsmødet tirsdag.

- Jeg fik den begrundelse, at man var travlt optaget af tekniske beviser. Jeg har aldrig været udsat for det før. Selvfølgelig vil man afhøre en sigtet i en sag som noget af det første, men hun er overhovedet ikke blevet forsøgt afhørt af politiet. Hun er kun blevet afhørt to gange i retten, men anklageren havde ikke så meget som ét spørgsmål til hende. Det er dybt besynderligt, uddybede Thorkild Høyer efter retsmødet.

- Det er ikke alene underligt, men det lyder også som om at man ikke har så meget hold i sagen. Den er svagt underbygget. Det er min vurdering, tilføjede forsvarsadvokaten.

Gennemgang af fund

Med den fortsatte varetægtsfængsling af de seks personer har dommeren dog vurderet, at der er begrundet mistanke mod dem og tilstrækkeligt grundlag for at give Midt- og Vestsjællands Politi mulighed for at efterforske videre uden at løslade de sigtede.

Det fremgik af den åbne del af retsmødet, at en del af politiets videre arbejde blandt andet handler om at gennemgå de sigtedes telefoner, computere og kreditkort-historik samt andre ting, der er blevet beslaglagt i forbindelse med de omfattende ransagninger i Holbæk og andre steder, blandt andet i Gentofte.

arrow Terrorsag: Seks fængslet i yderligere tre uger
23. februar 2021 kl. 14:26 Opdateret: kl. 14:26
arrow Terrorsag: Sigtelsen fortsat ukendt
23. februar 2021 kl. 09:03 Opdateret: kl. 09:03
arrow Mørklagt terrorsag: Seks sigtede stilles for en dommer i dag
23. februar 2021 kl. 06:57 Opdateret: kl. 14:29
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk