12. juli 2020
Episoden fandt sted i Holbæk Arrest om morgenen den 14. marts sidste år, da den 23-årige arrestant skulle hentes af to politifolk. Nu er en 60-årig politimand dømt for vold.
Episoden fandt sted i Holbæk Arrest om morgenen den 14. marts sidste år, da den 23-årige arrestant skulle hentes af to politifolk. Nu er en 60-årig politimand dømt for vold.
Foto: Per Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsvarer for voldsdømt politimand: Dommen er forkert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsvarer for voldsdømt politimand: Dommen er forkert
Holbæk - 29. maj 2020 kl. 15:52
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver op til Østre Landsret at foretage den endelige vurdering af, om en 60-årig politimand skal dømmes for vold i form af to halsgreb på en 23-årig anholdt mand i Holbæk Arrest i marts sidste år.

arrow Læs også: Erfaren politimand dømt for halsgreb på 23-årig anholdt

Advokat Torben Koch var ikke i tvivl om, at fredagens dom ved Retten i Holbæk, hvor en enig domsmandsret idømte den 60-årige betjent 60 dages ubetinget fængsel for vold, skulle ankes. Det gjorde han straks efter domsafsigelsen.

Et centralt spørgsmål i sagen har været, om politimanden - som han selv hævder - brugte sin hånd til at give den 23-årige to såkaldte atemi-tryk for at pacificere ham.

Eller om politimanden, som han var tiltalt for og blev dømt for, tog halsgreb af to omgange på arrestanten uden, at den 23-årige havde gjort modstand mod at få håndjern på.

Fakta
  • Den 60-årige politimand var tiltalt for at tage kvælertag/halsgreb på den 23-årige og presse ham op mod væggen, så han slog hovedet ind i væggen. Derefter skal han på ny have taget kvælertag/halsgreb på den anholdte, som på det tidspunkt var lagt i håndjern.
  • Retten fandt betjenten skyldig i de to halsgreb, herunder at det sidste skete, mens den 23-årige var i håndjern. Men retten fandt det ikke bevist, at den 23-årige var blevet presset op mod væggen og dermed slået sit hoved.

Torben Koch, der i årtier har været Politiforbundets foretrukne repræsentant, når politifolk bliver sat på anklagebænken, mener, at domsmandsretten i Holbæk i for høj grad støttede sig til vidneudsagnene fra de to fængselsbetjente. De mente, at politimanden havde taget halsgreb på den 23-årige.

- Det er både min og min klients opfattelse, at det er en materiel forkert dom. Jeg mener ikke, at retten har taget hensyn til den risiko, der er for at forveksle et atemi-tryk med et halsgreb. For et almindeligt menneske kan et atemi-tryk sagtens fremstå som et halsgreb, men det er altså et lovligt magtmiddel for politifolk. Den forvekslingsrisiko burde komme min klient til gavn, men i stedet er den nu kommet ham til skade, siger Torben Koch til dagbladet Nordvestnyt.

En kvindelig fængselsbetjent fortalte i retten, at hun ikke var bekendt med såkaldte atemi-tryk, som politifolk lærer på politiskolen.

Begge fængselsbetjente, der overværede episoden, samt en ledende arrestmedarbejder, der kom til stede efter at have hørt tumult, har dog forklaret, at de har erfaring med magtanvendelse. Og deres opfattelse var, at den 23-årige slet ikke havde givet den 60-årige politimand grund til at anvende magt.

- Det er erfarne fængselsbetjente, som er vant til at udøve magt, og de var rystede og chokerede i situationen, sagde anklager Christina Gregersen, Statsadvokaten i København, i sin procedure.

Den 60-årige politimand har været suspenderet fra sin stilling siden slutningen af november - et par uger efter, at han blev tiltalt for vold.

Hvis også Østre Landsret finder han skyldig, vil han med meget stor sandsynlighed blive afskediget fra sit job i politiet, hvor han har været ansat i mere end 30 år.

arrow Politimand afviser voldsanklage: Det var lovlig magtanvendelse
26. maj 2020 kl. 13:26 Opdateret: kl. 09:46
arrow Politimand tiltalt for at tage kvælertag på arrestant
18. maj 2020 kl. 13:12 Opdateret: kl. 13:18
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk