15. oktober 2019
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage under Kundbysagen ved Retten i Holbæk i foråret 2017.
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage under Kundbysagen ved Retten i Holbæk i foråret 2017.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsvarer: Kundby-pige venter stadig på afradikalisering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsvarer: Kundby-pige venter stadig på afradikalisering
Opdateret 14. maj 2018 kl. 17:03
Holbæk - 14. maj 2018 kl. 11:11
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

ARTIKLEN ER OPDATERET 14. MAJ KLOKKEN 17:05 MED KOMMENTAR FRA KRIMINALFORSORGEN.

arrow Læs også: Efter trusler: Ikke længere kontakt mellem terrordømt og mentor

Næsten et halvt år efter, at Østre Landsret i slutningen af november idømte en dengang 17-årig pige fra Kundby otte års fængsel for terrorplaner mod to skoler, er den nu 18-årige kvinde endnu ikke kommet i gang med et afradikaliseringsforløb i fængslet.

Det oplyser hendes forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, til dagbladet Nordvestnyt mandag.

- Vi havde en forventning om, at Kriminalforsorgen ville iværksætte et forløb med afradikalisering, når hun var blevet flyttet til det fængsel, hvor hun skal afsone straffen. Men det er ikke sket, og det forstår jeg simpelthen ikke, siger Mette Grith Stage til avisen.

Hun hørte om det manglende tilbud fra den dømte selv i sidste uge, og nu har forsvareren så skrevet til Kriminalforsorgen og bedt om en god forklaring. Hun venter stadig på svar.

Tidligere mandag afviste Kriminalforsorgen at kommetere sagen overfor Nordvestnyt med henvisning til tavshedspligten.

Mandag eftermiddag skriver Kriminalforsorgens kommunikationsafdeling dog i en mail til Nordvestnyt, at »påstanden om at der ikke er iværksat initiativer, ikke er korrekt. Af hensyn til vores tavshedspligt kan vi imidlertid ikke komme nærmere ind på, hvad der konkret er iværksat.«

Det har mandag eftermiddag endnu ikke været muligt at få en supplerende kommentar fra Mette Grith Stage.

Under retssagen i både byretten i Holbæk for et år siden og i landsretten i efteråret er det blevet afdækket, hvordan den dengang 15-årige pige fra Kundby i efteråret 2015 gennemgik en lynradikalisering, der kulminerede med, at hun blev anholdt i sit hjem med remedier til bombefremstilling.

Hun blev senere dømt for at have planlagt bombeangreb på Sydskolen i Fårevejle og den jødiske skole, Carolineskolen, i København.

Ifølge Mette Grith Stage ønsker den 18-årige kvinde selv at indgå i et afradikaliseringsforløb. Hun afsoner nu sin straf i Anstalten ved Herstedvester, der i forhold til andre fængsler rummer en række særlige muligheder for, at de indsatte kan få eksempelvis psykologbehandling.

Ifølge Mette Grith Stage har der da også været talt om, at den 18-årige skulle indgå i et tilbud, der skal hjælpe hende væk fra de ekstremistiske tanker.

- Der var et møde med Kriminalforsorgen, før hun blev flyttet fra Vestre Fængsel til Herstedvester, men jeg kan konstatere, at der endnu ikke er sket noget, og det er ikke særligt fornuftigt, pointerer Mette Grith Stage.

Men den påstand afvises altså i generelle vendinger af Kriminalforsorgen.

arrow Terrordømt fra Kundby nu også dømt for trusler mod sin mentor
10. januar 2019 kl. 14:39 Opdateret: kl. 15:02
arrow Terrordømt fra Kundby: »Har du en skudsikker vest?«
03. januar 2019 kl. 17:07 Opdateret: kl. 13:42
arrow Uenighed om tiltag for terrordømt pige
15. maj 2018 kl. 06:13 Opdateret: kl. 06:13

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk