19. oktober 2021
Ældre Sagen vil løse manglen på aflastningsboliger ved at bruge tidligere plejeboliger. Ældrerådet vil have fjernet effektiviseringer, som forringer serviceniveauet. Og både Ældre Sagen og Ældrerådet savner det lovede løft til ældre- og sundhedsområdet i budget 2022.
Ældre Sagen vil løse manglen på aflastningsboliger ved at bruge tidligere plejeboliger. Ældrerådet vil have fjernet effektiviseringer, som forringer serviceniveauet. Og både Ældre Sagen og Ældrerådet savner det lovede løft til ældre- og sundhedsområdet i budget 2022.
Foto: Per Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forslag: Aflastning i nedlagte plejeboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Forslag: Aflastning i nedlagte plejeboliger
Holbæk - 21. september 2021 kl. 10:38
Af Margit Pedersen

Hvor er det lovede løft til ældre- og sundhedsområdet i budget 2022, spørger Ældrerådet og Ældre Sagen i deres høringssvar. Budgettet afspejler ikke den analyse, der tydeliggør kommunens bundplacering, når det gælder udgiften til ældre. Og der savnes bud på manglen på aflastningspladser. Men det har Ældresagen, der foreslår at bruge tidligere plejeboliger på Åvang i Regstrup i en overgangsperiode.

Ældre Sagen og Ældrerådet i Holbæk har i flere år gjort opmærksom på, at der er for få plejeboliger, men først nu er lokalplanen til et nyt plejecenter på den gamle svømmehals grund i høring.

Derfor halter Holbæk efter udviklingen, hvor flere ældre har behov for mere pleje, praktisk hjælp og plejebolig. Ventelisten vokser, plejeboliggarantien er i fare, og stadig flere får over 30 timers hjemmehjælp om ugen.
Det er 230.000 kroner dyrere end en beboer på et plejecenter og begrænser forbedringerne for de ekstra midler, der tilføjes området, skriver Ældre Sagen.

Det ny plejecenter er først klar i 2024 med 80 pladser. Det dækker ikke behovet, og endnu et plejecenter er i støbeskeen til sidst i 2020'erne.

Sæt fokus på aflastning

Med mangel på plejeboliger bliver kommunens midlertidige pladser brugt som akutpladser og til udskrevne patienter, der venter på plejebolig. Det begrænser muligheden for aflastning til ægtefæller til demente borgere, og i høringssvaret peger Ældre Sagen på en mulig løsning ved at genoplive plejehotellet på Åvang til aflastningspladser.

Også Ældrerådet opfordrer til fokus på akutpladser, midlertidige pladser og placering.
Rådet fastholder ønsket om næste nye plejecenter i Holbæk Have. Mens Ældre Sagen opfordrer til omgående at gå i gang med en anlyse af, hvor og hvornår det skal bygges, og om det går hurtigere ved at udvide på eksisterende plejecentre.

Behov før økonomi

En analyse fra Implement Consulting Group peger på, at visitation sker ud fra økonomi og ikke den enkelte borgers behov. Men det skal være omvendt, og borgernes behov for rehabilitering og aflastning skal tilgodeses i budgetterne de kommende år, skriver Ældre Sagen.

Ældrerådet erkender, at budgetloftet bremser for at tage af kassen til ældreområdet. Men der er råderum i servicerammen, og det meste af det råderum bør gå til at løfte ældre- og sundhedsområdet, anbefaler rådet.

Nej til effektivisering

Der er tilført penge til ældreområdet i 2022, men samtidig skal der effektiviseres. De gamle travere at lukke nogle cafeer på de aktive centre og indføre robotstøvsugere for de ældres egen regning er tilbage. De er tidligere blevet opgivet, fordi de sænker serviceniveauet. Og de skal også opgives denne gang, hvis det står til Ældrerådet.

For mange vikarer

I begge høringssvar er der bekymring over manglen på medarbejdere. Det giver et stort forbrug af vikarer og ansatte uden sundhedsuddannelser, og der opfordres til at arbejde på rekruttering.

Ældrerådet opfordrer til at se på muligheden for sundhedsklynger, hvor kommunen og det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland arbejder sammen om patienter blandt andet med kroniske sygdomme.
Og Ældre Sagen foreslår et pilotforsøg med små, selvstyrende teams i hjemmeplejen for at se, om det giver en bedre, borgernær servcie og større arbejdsglæde.

Holbæks hjemmepleje drives effektivt og er den billigste i landet. Fint, hvis borgerne er tilfredse med den kvalitet, det giver. Men Ældre Sagen er bekymret for, at det er for effektivt, og den personlige kontakt mellem borgere og medarbejdere bliver for overfladisk.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk