21. september 2021
Der er ledige tider til fornyelse af pas, lyder beskeden fra Borgerservice. Arkivfoto: Maj-Britt Holm
Der er ledige tider til fornyelse af pas, lyder beskeden fra Borgerservice. Arkivfoto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forny dit pas i tide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forny dit pas i tide
Holbæk - 30. juli 2021 kl. 06:01
Af Bjarke Hammer Skov

De lempede rejserestriktioner har åbnet mange danskeres øjne for, at de skal have fornyet deres pas.

Andre kommuner har oplevet helt op til 5-6 ugers ventetid bare på overhovedet at få en tid til at få et nyt rødbedefarvet pas.

Travlheden mærker de også på Borgerservice i Holbæk, der har udvidet åbningstiderne for at kunne følge med efterspørgslen.

- Vi ekspederer mange pas hver eneste dag. Der er et efterslæb fra det seneste år, konstaterer Lise Alstrup Larsen, leder af Borgerservice i Holbæk Kommune.

Pres på producenten
Mens mange danskere har benyttet de tilbagevundne rejsemuligheder til at pakke kufferten og drage udenlands, så ligger antallet af fornyede pas i Holbæk i første halvdel af 2021 stadig under de tilsvarende tal for seneste »normale« rejseår i 2019.

Det er der en forklaring på.
- Der skal man huske, at vi i de første måneder af året stadig var lukket meget ned, siger Lise Alstrup Larsen, der tilføjer, at efterspørgslen på pasfornyelse har accelereret siden da.

Køer i Borgerservice af rejselystne Holbæk-borgere skal man dog stadig kigge langt efter, men andre steder i systemet kan der dog stadig være flaskehalse, lyder det fra Lise Alstrup Larsen.

- Der er et ekstremt pres på producenten, så der kan være ventetid derfra. Det er ude af vores hænder, siger hun.

Borgere, der ikke kan nå at få et almindeligt pas inden en rejse til et land, hvor pas er påkrævet, kan i stedet henvende sig i Borgerservice og få et midlertidigt et af slagsen.

Prisen er dog den samme som for et almindeligt pas, og har derudover yderligere begrænsninger.

Mange europæiske lande anerkender det midlertidige pas både ved ind- og udrejse, men der kan være undtagelser.

Hold derfor øje med Udenrigsministeriets hjemmeside for nyeste oplysninger om pasregler for enkeltlande.

Vigtigt blåt bevis
Men det rødbedefarvede pas er ikke det eneste, man skal have med i tasken på rejser ude i Europa.

Kommer man galt afsted og får brug for at komme på sygehuset eller til lægen, så skal der noget andet til, hvis man vil undgå at skulle have tegnebogen frem.

- Det blå sygesikringsbevis giver lægehjælp i EU, og det er også vigtigt at have styr på og få bestilt i tide, hvis uheldet er ude, siger Lise Alstrup Larsen.

Mens tidsbestilling til pasfornyelse foregår via kommunens hjemmeside, skal man forbi www.borger.dk for at bestille det blå sygesikringsbevis.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk