5. juni 2020
En 41-årig mand fra Mørkøv fik et opkald fra et officielt telefonnummer hos Østjyllands Politi, men der var tale om et falsk opkald.
En 41-årig mand fra Mørkøv fik et opkald fra et officielt telefonnummer hos Østjyllands Politi, men der var tale om et falsk opkald.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formodet svindler ringede fra politiets telefonnummer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formodet svindler ringede fra politiets telefonnummer
Holbæk - 26. marts 2020 kl. 11:15
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 41-årig mand fra Mørkøv fik onsdag eftermiddag en noget særpræget henvendelse på telefon, som var så mistænkelig, at han straks meldte episoden til politiet. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 41-årige var blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være politibetjent hos Østjyllands Politi, og det nummer, som den 41-årige kunne se i sit display, var faktisk identisk med hovednummeret til Østjyllands Politi i Aarhus.

- Ham, der ringer og udgiver sig for at være betjent, siger så, at han vil ringe den 41-årige mand op fra et andet nummer, fordi hans telefon skulle blive aflyttet. Han ringer kort efter fra et mobilnummer og siger, at han har en besked fra Skat, fordi der var optaget et større lån i den 41-åriges navn, fortæller Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Herefter bad den mystiske mand om at få oplyst den 41-åriges cpr-nummer, men mørkøveren var blevet mistænksom og afbrød forbindelsen.

- Han gør det helt rigtige, nemlig at lade være med at udlevere sit cpr-nummer og lægge røret på, siger Martin Bjerregaard.

Han understreger, at myndighederne i forvejen vil have de personlige oplysninger, hvis man får en sag behandlet. Derfor skal man være på vakt, hvis nogen ringer og udgiver sig for at være en myndighed og beder om at få udleveret personlige oplysninger.

Kan snyde med numre

Midt- og Vestsjællands Politi undersøger nu, om man kan finde frem til den falske politibetjent. Når han kunne ringe fra et nummer identisk med politiets rigtige telefonnummer, kan det skyldes, at det er muligt med de rigtige programmer at vise et andet telefonnummer i modtagerens display end det, man reelt ringer fra.

Politiet efterforsker også sagen som uberettiget udøvelse af offentlig myndighed, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge Martin Bjerregaard tyder intet på, at den konkrete sag har været et forsøg på at udnytte coronakrisen til at begå kriminalitet.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk