9. maj 2021
Allan Andersen trækker sig som formand for LO Holbæk-Odsherred, men fortsætter som formand for 3F-afdelingen i de samme kommuner.
Allan Andersen trækker sig som formand for LO Holbæk-Odsherred, men fortsætter som formand for 3F-afdelingen i de samme kommuner.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand trækker sig efter 10 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand trækker sig efter 10 år
Holbæk - 26. november 2020 kl. 17:10
Af Morten D. Christensen

Der skal nye kræfter til i toppen af fagbevægelsen i Holbæk og Odsherred Kommuner.

Det står klart efter, at Allan Andersen, Nykøbing, har besluttet at forlade posten som formand for LO Holbæk-Odsherred med udgangen af i år.

Allan Andersen har været formand for den lokale LO-afdeling siden 2010, og han mener, at det nu er tid for ham at overlade tøjlerne til andre.

Men han fortsætter i den rolle, han måske er mest kendt for i fagpolitisk sammenhæng, nemlig som formand for 3F i Holbæk-Odsherred med afdelingskontor på Spånnebæk i Holbæk.

Når Allan Andersen vælger at trække sig som formand for LO Holbæk-Odsherred nu, hænger det sammen med nogle grundlæggende ændringer i den hidtidige måde, den faglige hovedorganisation har arbejdet på.

Fra LO til FH

På landsplan er LO for længst et historisk begreb efter, at organisationen i 2019 fusionerede med den anden store faglige hovedorganisation FTF til det, der nu hedder FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Men først ved det kommende årsskifte slår ændringerne for alvor i gennem lokalt, når der dannes en række regionale FH-organisationer. Det betyder, at LO Holbæk-Odsherred nu ophører og i stedet opstår FH Vestsjælland. Der er stiftende repræsentantskabsmøde 10. december.

- Der kommer til at ske nogle strukturelle ændringer, og det nye FH Vestsjælland kommer til at dække et større geografisk område, end jeg har arbejdet med. Flere har opfordret mig til at stille op til den nye organisation, men jeg kan forudse, at det vil kræve mere tid, og det vil kunne gå ud over mit primære arbejde som formand for 3F Holbæk-Odsherred, siger Allan Andersen og tilføjer:

Vil fokusere på 3F

- Det er arbejdet i 3F, jeg holder allermest af, og det vil jeg gerne fokusere endnu mere på. I forvejen bruger jeg op mod 60 timer om ugen på det arbejde, og samtidig vil jeg også gerne have lidt mere tid sammen med min familie, pointerer 3F-formanden.

Sideløbende med det fagpolitiske arbejde er Allan Andersen også medlem af Odsherred Byråd for Socialdemokratiet, og han vil gerne tage endnu en tørn i det lokalpolitiske arbejde, når der er kommunalvalg om knapt et års tid.

Stolt af sine meritter

Så der er masser at bruge tiden på for Allan Andersen, selv om han nu snart slipper nogle af tøjlerne. Han er stolt af det arbejde, han har udført de seneste 10 år.

- Det har været en spændende tid, og jeg synes, at jeg kan tillade mig at sige, at vi står stærkt lokalt. Vi har indflydelse på det politiske niveau, og vi har etableret et samarbejdende organ, som gør os stærkere i faglige sager, hvor vi har brug for en fælles front mod arbejdsgiverne. Jeg mener, at, vi kender hverdagen og udfordringerne for de mange danskere, der skaber vores velfærd på både private og offentlige arbejdspladser lige her i vores lokalsamfund. Den viden og indsigt har gjort os stærke. Den anerkendelse hører jeg også fra vores samarbejdspartnere. Jeg er meget stolt og ydmyg over, at jeg har fået lov til at bidrage til den udvikling, siger Allan Andersen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk