24. marts 2019
Cykling er klimavenlig transport. Det er et af de emner, som Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk gerne vil have fokus på i klimaugen, som starter den 11. marts.
Cykling er klimavenlig transport. Det er et af de emner, som Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk gerne vil have fokus på i klimaugen, som starter den 11. marts.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forening ønsker input til klimaugen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forening ønsker input til klimaugen
Holbæk - 21. februar 2019 kl. 06:31
Af Claus Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvem laver et mobilt cykelværksted, der kommer rundt til små og større byer i kommunen, hvor der ikke er en cykelsmed?

Er der ikke genbrugsbutikker, der tilbyder rabat eller holder udsalg?

Hvilken café og restaurant tilbyder den mest klimavenlige menu?

Tre spørgsmål fra Carsten Lambrecht, formand for Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Holbæk.

DN ønsker mere fokus på klima. Derfor organiserer foreningen nu Holbæk KlimaUge 11 og giver med spørgsmålene input til nogle af de aktiviteter, der eksempelvis kan finde sted i klimaugen i dagene 11.-17. marts.

- Hvis du har idéer og forslag til at skabe fokus i klimaugen eller gerne vil hjælpe til, så kontakt os, opfordrer Carsten Lambrecht.

Måske tyvstart
Indtil videre bliver der i klimaugen en tværpolitisk debataften om nationale og regionale klimaemner og en temaeftermiddag om biogas.

»Ud med oliefyret« bliver endnu et temamøde med eksempler på alternativ opvarmning.

Alle opfordres til at skabe fokus på klimaproblemerne i klimaugen, eventuelt med tyvstart lørdag-søndag forud for den officielle start.

- Det kan være forretninger, virksomheder, foreninger, institutioner, beboergrupper, kommunen, Fors og Seas-NVE, og hvem der ellers kunne tænkes at være med, foreslår Carsten Lamprecht:

- Lav kampagner, besøg på virksomheder, fremvis løsninger, hold debat- og tema- møder, arranger cykelture eller anden klimavenlig aktivitet.

Et håb - og en undren
Holbæk blev klimakommune fra 2010 og lovede at nedbringe CO2-udledningen med tre procent om året.

Resultatet er en flot årlig gennemsnitsreduktion på 5,1 procent indtil videre.

DN-formanden påpeger, at muligheden for at få Holbæk Kommune med i den nye Klimakommune Plus+-aftale vil være et godt resultat af Holbæk KlimaUge 11, og så udtrykker han lige en portion undren:

- Vi har svært ved at forstå, at kommunen ikke har råd til at lade busserne køre gratis i klimaugen. Det ville ellers skabe stor opmærksomhed rundt omkring og være god reklame for busdriften. -cs

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk