22. juni 2021
Flere unge holbækkere er nødt til at tage deres ungdomsuddannelse uden for Holbæk. En af dem er Malene Schreibers datter, som ellers gerne vil på Stenhus.
Flere unge holbækkere er nødt til at tage deres ungdomsuddannelse uden for Holbæk. En af dem er Malene Schreibers datter, som ellers gerne vil på Stenhus.
Foto: Christina Quist
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forælder til afvist elev: Det er skørt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Forælder til afvist elev: Det er skørt
Holbæk - 11. maj 2021 kl. 21:36
Af Christina Quist

- Jeg synes, det er skørt. Det bør være sådan, at man kan gå i skole lokalt, når der er et gymnasium, og de rent faktisk har plads.

arrow Læs også: Efter gymnasie-aftale: Rektor forventer ikke nyt loft over elever

Sådan siger Malene Schreiber fra Holbæk. Hun og hendes datter er blandt dem, der mærker den direkte konsekvens af det kapacitetsloft, som regionsrådet i Region Sjælland har indført.

For hendes datter vil rigtig gerne begynde på Stenhus Gymnasium efter sommerferien, men de kan ikke optage hende på grund af den politiske beslutning.

I stedet skal datteren på Himmelev Gymnasium ved Roskilde, selvom datteren ikke selv har ønsket den skole. Og hun kender heller ikke andre, der skal gå dér, fortæller hendes mor.

Stenhus var nummer to på listen

Malene Schreiber og hendes familie flyttede til Holbæk fra Lejre Kommune for halvandet år siden.

Datteren valgte dengang, at hun ville blive og færdiggøre sin grundskole på den skole i Ejby, hvor hun nu går i 9. klasse.

I dét område er der ifølge Malene Schreiber mange unge, der søger mod Roskilde. Og det var en af årsagerne til, at Malene Schreibers datter selv endte med at have Roskilde Gymnasium øverst på ønskelisten, da der 1. marts var deadline for ansøgninger til ungdomsuddannelserne. Nummer to på listen var Stenhus.

- Det handler også om, at da vi for over et år siden var på besøg på gymnasiet i Roskilde, sagde de, at ville man ind dér, skulle man have dem som førsteprioritet. Og dengang var der ikke noget, der hed kapacitetsloft på Stenhus, Og på grund af corona har der efterfølgende ikke været åben hus-arrangementer, hvor man kan komme ud og snakke. Derfor var vi ikke helt opdateret. Og derfor valgte hun, som hun gjorde, siger Malene Schreiber, der fortæller, at hendes datter ikke havde et tredje ønske.

- Løbet er kørt for os

Som forældre er Malene Schreiber og hendes mand uforstående over for den politiske beslutning, der nu gør, at deres datter ikke kan gå på Stenhus.

- Min mand synes, det er helt forrykt, at man som barn i Holbæk, som hun jo er nu, ikke kan komme på det lokale gymnasium. Og når vi får at vide, at den politiske beslutning om et kapacitetsloft ikke har nogen effekt i Odsherred, så synes jeg, det er noget fis. Jeg er med på, at det da vil være rart at kunne bevare lokale gymnasier, så jeg kan sagtens se, at man kan sidde bag et skrivebord og tænke, at man bliver nødt til at gøre noget. Men det bør være sådan, at der er der plads på det lokale gymnasium i den by, man bor i, siger Malene Schreiber.

Burde din datter ikke bare have prioriteret Stenhus som nummer ét fra begyndelsen?

- Vi har selvfølgelig tænkt pokkers. Men jeg har fået at vide på Stenhus, at man også har afvist nogen, der havde skolen som førsteprioritet. Så jeg ved ikke, om det ville have gjort en forskel, siger Malene Schreiber, hvis datter nu er nummer 13 på ventelisten til Stenhus.

Beslutningen om kapacitetsloftet gælder i første omgang kun et år frem.
Men Malene Schreiber fortæller, at det ikke er aktuelt for hendes datter at skulle vente et år for at komme på Stenhus.

- Jeg tror, det løb er kørt for os. Vores datter har ikke lyst til at gå i 10. eller komme på efterskole. Vi kan ikke træde vande i et år. Hun er fagligt stærk og får høje karakter, og hun vil på gymnasiet, siger Malene Schreiber.

arrow Flertal aftaler strammere styring med pladserne på gymnasier
10. juni 2021 kl. 16:07 Opdateret: kl. 16:08
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk