21. oktober 2021
Et lokalt folkemøde sætter fokus på lokale plusser og minuser for at sætte skub i byudviklingen. Borgere og politikere drøftede byudvikling, kultur, natur og trafik. Foto: Margit Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Et lokalt folkemøde sætter fokus på lokale plusser og minuser for at sætte skub i byudviklingen. Borgere og politikere drøftede byudvikling, kultur, natur og trafik. Foto: Margit Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folket ønsker ren sø, flere boliger og mindre trafik i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folket ønsker ren sø, flere boliger og mindre trafik i byen

Visioner om en by i udvikling myldrede frem fra den politiske scene og på “ønskesedlen” - og fællesskabet blev styrket.

Holbæk - 09. oktober 2021 kl. 17:51
Af Margit Pedersen

Hvis folket store som små kunne bestemme, blev den forurenede sø renset til badesø, der kom flere byggegrunde, boliger og butikker, tung trafik blev forbudt, flere cykelstier etableret, fjernet grimme huse og oprettet foreningshus, naturlegeplads og et tivoli.

Lørdag blev jyderuppernes mulighed for at deltage i politiske debatter og lufte visioner, ønsker, ærgrelser og undren med hinanden og med medlemmer af og kandidater til kommunalbestyrelsen.

Det var dagen, hvor jyderupperne kunne pege på det bedste ved Jyderup, og her står naturen højt sammen med lokalt fællesskab og identitet.

Naturen er blandt andet Skarresø, der i mange år ikke har vist sig fra sin ypperste side. Den trænger til en grundig rensning - et dyrt projekt. Men jyderupperne fik nyheden om et første lille skridt for at øge opmærksomheden på forureningen. Med penge fra kommunens pulje rum til fællesskab bliver broen ved campingpladsen renoveret i år og udvidet til en krible-krable bro i 2022.

Folkemøde er med til at bygge bro

Det var også dagen, hvor frustrationer over at være glemt af politikerne efter kommunesammenlægningen blev luftet og få løfter om, at nu bliver Jyderup hørt og tilgodeset - det er jo valgår, konstaterede flere af de mange, som havde taget imod Jyderup Lokalforums invitation til folkemødet i Jyderup Hallen.

Samtlige partier deltog i debatpanelet og havde opstillet boder i hallen sammen med lokale foreninger og erhvervsdrivende.

- Jeg er glad for, så mange er kommet. Men den største succes er i mine øjne, at folkemødet giver mere fællesskab i en by med mange, stærke øer som forenings -og kulturlivet, erhvervs- og forretningslivet. Folkemødet er en del af processen at binde øerne sammen for at sætte mere fart på den positive udvikling i Jyderup også i samarbejde med politikerne, fastslår Rikke Klindt, formand for Jyderup Lokalforum.

Et eksempel er fredag aften, hvor de forskellig aktører var mødt op for at gøre klar. Her hjalp alle hinanden, og nu er ukendte blevet kendte, som man på et tidspunkt kan henvende sig til for at få et samarbejde, tilføjer hun.

Seniorbofællesskab på ønskelisten

- Det er rart at se politikerne i øjnene, få navne på dem og høre om lokale ting, der er oppe at vende blandt andet planen for byggegrundene i Jyderup Nord. Personligt er jeg interesseret i mindre bolig og helst i et bofællesskab, bemærkede Tine Eriksen, Jyderup.

Det samme er Ruth Ganer Olsen, Jyderup. De var sammen taget til folkemøde for at høre om de fire store debatemner byudvikling, kultur, natur og trafik.

Men fire paneldebatter i rap var i overkanten, og de tog en spisepause i det udendørs madområde, hvor lokale spisesteder stod klar til at mætte tomme maver. Bandet Habibsters sørgede for underholdningen, og børnene fik afløb for energi på en lang hoppepude.

For Mette Kjær og Kent Larsen, Jyderup, var det et plus, at børnene kunne løbe rundt og hygge sig, mens de selv gik rundt til boderne og lyttede til debatten.

Nyt folkemøde - men næppe om et år

- Det har været godt at se fælles ønsker og det, vi sammen ærgrer os over, og at det her bliver sagt tydeligt, konstaterede Mette Kjær.

Møder ansigt til ansigt fungerer, og tonen på folkemødet var god og ikke som på Facebook, hvor det halter meget, mente Claus Christensen.

Ud over en bedre tone så han gerne al trafik ud af Skarridsøgade efter klokken 6 om morgenen og på den måde få en sikker handelsgade. Og han var ikke ene om at frygte for mere trafik i forbindelse med den kommende motorvej og lukning af indfaldsveje til bymidten.

Adspurgt om de ville komme til et nyt folkemøde, var svaret fra jyderuppere et klart ja.

- Det tager vi stilling til, når vi evaluerer. Men mit bud er, at det ikke skal være årligt. Der må godt være et par år eller måske fire år imellem, så folk ikke bliver overmætte, mener Rikke Klindt.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk