20. november 2017
Halvdelen af timerne i natur og teknik bliver klaret af en lærer uden tilstrækkelige kompetencer. (Arkiv)
Halvdelen af timerne i natur og teknik bliver klaret af en lærer uden tilstrækkelige kompetencer. (Arkiv)
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folkeskolen mangler lærere til natur og teknologi-faget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkeskolen mangler lærere til natur og teknologi-faget
Holbæk - 10. november 2017 kl. 13:30
Af Torben Andersen og Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I halvdelen af ­timerne i natur/teknologi bliver børn på folkeskolerne i Holbæk og Odsherred undervist af lærere uden tilstrækkelig faglig baggrund i faget. Det fremgår af tal fra Undervisningsministeriet.

I hele landet blev 63,5 procent af natur/teknologi-timerne i skoleåret 2016/2017 afviklet med en lærer med tilstrækkelige kompetencer. I Odshered og Holbæk drejede det sig om henholdsvis 48,4 procent og 50,1 procent.

I Odsherred var dækningstallet i forrige skoleår 42,5 procent, så der er en lille fremgang at spore.

Næstformanden for børne- og uddannelsesudvalget i Odsherred, Vagn Ytte Larsen (S), erkender, at det er et problem, at halvdelen af timerne bliver klaret af en lærer uden tilstrækkelige kompetencer. Han vil nu tage kontakt til administrationen for at høre nærmere om problemet.

- Vi har også en udfordring med matematik, hvor det faglige niveau skal hæves, og det ligger jo i forlængelse af natur/teknologi. Vi må gøre en større indsats for, at de to meget vigtige fag bliver løftet. Det kan ske med øget brug af efteruddannelse, siger han.

Formand for Holbæk Lærerkreds Jens Rohrberg genkender, at ikke alle lærere i faget natur/teknologi har uddannet sig i netop det fag. Men det hænger blandt andet sammen med, at faget er relativt nyt.

- Mange lærere med en del år på bagen har taget linjefag i biologi, fysik eller kemi, mens det først er de yngre årgange af lærere, der har egentligt linjefag i natur/teknologi, siger Jens Rohrberg.

Ifølge ham har flere af de »gamle« lærere været på kurser, der netop sigter mod at klæde dem bedre på til faget natur/teknologi.

Men Holbæk Kommunes anstrengte økonomi har ifølge Jens Rohrberg betydet, at der i 2017 ikke har været penge til at sende lærere på opkvalificerende kurser.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk