19. november 2018
Fjordstjernen Boliger og Sundhedscenter, der modtog de første beboere i januar 2016, har for første gang overskud.
Fjordstjernen Boliger og Sundhedscenter, der modtog de første beboere i januar 2016, har for første gang overskud.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første plus i center med friplejeboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første plus i center med friplejeboliger
Holbæk - 08. oktober 2018 kl. 21:03
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med et overskud på 6,9 millioner kroner i det seneste regnskab får Fjordstjernen Boliger og Sundhedscenter A/S det første plus på bundlinjen, siden de første beboere flyttede ind i 2016. Overskuddet i centret med friplejeboliger er på 6,9 millioner kroner, skriver dagbladet Nordvestnyt mandag.

Overskuddet er dog hjulpet godt på vej af salget af de to byggegrunde, som for knap et år siden blev solgt til det nystiftede selskab Holbæk Fjord Ejendomme A/S.

- Avancen ved salget af grundene var lidt over syv millioner kroner. Det er da en væsentlig del af overskuddet, siger advokat Michael Alstrøm, som fra april 2017 har været formand for bestyrelsen i Fjordstjernen Boliger og Sundhedscenter A/S.

Hvis salget ikke var gennemført, ville der altså have været et mindre underskud i selskabet i regnskabsåret, der udløb den 30. april i år.

Selve driften har dog givet overskud i regnskabsåret 2017/2018, men økonomiske vanskeligheder fra den første tid med friplejeboligerne koster stadig på bundlinjen.

Der er i det seneste regnskab således hensat 2,4 millioner kroner til mulige tab på tilgodehavender. Det skyldes uafklarede mellemværender med Holbæk Kommune fra det første år.

- Jeg og den øvrige bestyrelse besluttede at hensætte beløbet. Det er en gammel skade, der må rettes op. Så må vi se, hvor det ender. Vi har en god dialog og et godt samarbejde med Holbæk Kommune. Lige da Fjordstjernen startede, var der mange, der skulle visiteres, og det krævede mange ressourcer. Der er nu bygget en virksomhed op med fuld belægning, siger Michael Alstrøm.

I 2016, hvor de første beboere kom ind i januar, var der et underskud på 9,8 millioner kroner.

»Dette skyldes især store udfordringer med individuelle konkrete bevillinger til de ældre borgere. I juni 2016 havde Fjordstjernen i alt 75 beboere. 57 beboere var fra Holbæk Kommune, ud af de 57 beboere havde Fjordstjernen tvister om bevillinger med 54 beboere«, blev det oplyst i 2016-regnskabet.

Ifølge Michael Alstrøm er der altså i dag et fint samarbejde med Holbæk Kommune.

- Der var oprindelig ikke enighed om serviceniveauet. Det har vi fået afstemt, og det fungerer nu helt tilfredsstillende. Men det sker stadig, at vi yder en service over det niveau, som Holbæk Kommune vil betale for, og det må vi så tage på egen kappe. Vi bør altid tilstræbe det bedst mulige for beboerne, siger Mchael Alstrøm.

Fjordstjernen Boliger og Sundhedscenter har 87 fri­pleje­boliger. Der er 51 plejeplejepladser til ældre, og 60 procent af dem kommer fra Holbæk Kommune. Der er 36 pladser til voksne (18-65 år) med mental eller fysisk funktionsnedsættelse, og her kommer 15 procent af dem fra Holbæk Kommune, mens resten kommer fra andre kommuner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk