19. december 2018
Drabssagen mod Peter Madsen - eller Raket-Madsen, som han også er kendt som på grund af sine raketopsendelser - begyndte torsdag i Københavns Byret under meget stor bevågenhed. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Drabssagen mod Peter Madsen - eller Raket-Madsen, som han også er kendt som på grund af sine raketopsendelser - begyndte torsdag i Københavns Byret under meget stor bevågenhed. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flyveinstruktør bekræfter: Her står Peter Madsens fly

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flyveinstruktør bekræfter: Her står Peter Madsens fly
Holbæk - 11. marts 2018 kl. 06:34
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Under intens mediedækning indledte Københavns Byret torsdag retssagen mod 47-årige Peter Madsen, der nægter sig skyldig i planlagt drab på den 30-årige svenske journalist Kim Wall ombord på ubåden Nautilus i august sidste år.

Alt i mens verdens øjne er rettet mod retssagen i København og begivenhederne den torsdag aften og nat i Køge Bugt for otte måneder siden, er langt færre klar over, at Peter Madsen har et lille fly stående i en lade lidt uden for Kvanløse.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt fredag.

Det ultralette fly har intet med den verserende drabssag at gøre, men det står hos Boye Sass på Gl. Skovvej, fordi han i en periode var flyveinstruktør for Peter Madsen, der ønskede certifikat til at kunne flyve den lille maskine.

Det oplyser Boye Sass til Nordvestnyt og bekræfter dermed rygter om, at »Raket-Madsen« skulle have et fly stående hos ham.

- Jeg flyver selv og er instruktør i min fritid. Peter Madsen har ganske rigtigt fået undervisning her hos mig, og han har fløjet her flere gange indtil sidste sommer, hvor han jo så blev anholdt, fortæller Boye Sass.

Så vidt han husker havde Peter Madsen indtil sidste sommer været i gang med uddannelsen i cirka halvandet år.

I den forbindelse har Peter Madsen haft sit ultralette fly stående hos Boye Sass, og der har det så stået siden Madsen blev anholdt og sigtet for drab på den svenske kvinde midt i august.

- Foreløbigt står det her hos mig. Der er ingen, der har henvendt sig til mig, og jeg ved ikke, hvad der skal ske med flyet, siger Boye Sass, der har pakket det væk for at passe godt på det, og han ønsker ikke at vise flyet frem.

Han vil heller ikke forholde sig til anklagerne mod sin tidligere flyveelev, men konstaterer blot, at han formentligt blev ligeså overrasket som de fleste andre mennesker, da Peter Madsen blev kædet sammen med et bestialsk drab.

- Det er ikke en side, jeg har oplevet. Jeg har oplevet ham som en person, der var interesseret i at kunne flyve et lille fly, fordi han kunne bruge det i forbindelse med sine raketopsendelser, lyder det fra Boye Sass.

Det pågældende fly er af en type, der kan anvendes som såkaldt amfibie-luftfartøj. Det vil sige, at det ultralette fly kan påmonteres en lille båd, så det kan lande på vandet.

Peter Madsen raketopsendelser er netop foregået fra havoverfladen, og ifølge Boye Sass ønskede Peter Madsen at bruge flyet til at overflyve affyringsområdet for efter en opsendelse at lede efter nedfaldne dele.

- Og så er det jo meget smart, at flyet kan lande på vandet, så man kan indsamle delene, siger Boye Sass til dagbladet Nordvestnyt fredag.

Retssagen mod Peter Madsen fortsætter til slutningen af april, og han vil være fængslet under hele sagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk