24. november 2017
Når Holbæk Byråd i næste uge skal førstebehandle budget 2018, vil der være fjernet en række spareforslag. Foto: Mie Neel
Når Holbæk Byråd i næste uge skal førstebehandle budget 2018, vil der være fjernet en række spareforslag. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere besparelser er droppet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere besparelser er droppet
Holbæk - 07. september 2017 kl. 13:35
Af Christina Quist
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver ikke lukket børnehuse i Holbæk Kommune næste år.

Der bliver heller ikke øget egenbetaling og brugerbetaling på ældreområdet.

Og ungdomsklubberne og SSP-indsatsen består også efter årsskiftet.

I hvert fald hvis det står til Holbæk Byråds økonomiudvalg.

Udvalget besluttede på sit møde onsdag at tage en række af de reduktioner, som lå i administrationens budgetforslag for 2018, ud.

I alt er 17 spareforslag, som samlet skulle give en besparelse på 23,6 millioner kroner, kasseret. Forslagene vedrører daginstitutionerne, folkeskolerne, ældre- og sundhedsområdet samt ungeindsatsen.

Økonomiudvalget, hvor Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative og Lokallisten (Finn Martensen var fraværende ved mødet) er repræsenteret, har besluttet at bruge nogle af de midler, kommunen har fået lov til at låne af Økonomi- og Indenrigsministeriet til at trække reduktionerne tilbage.

Til trods for, at økonomiudvalget altså har kasseret en række besparelser, er der stadig et sparekrav på driften på 125,3 millioner kroner i 2018.

Får Holbæk Kommune lov til at hæve skatten, som et flertal i Holbæk Byråd ønsker, vil der altså stadig skulle laves reduktioner. Det skal også ses i lyset af, at der også en serviceramme, der dikterer hvor mange penge kommunen må bruge på drift. Byrådet vil med andre ord ikke kunne bruge en stor skattestigning på at fjerne alle besparelserne næste år.

Økonomiudvalgets budgetforslag for 2018-2021, som udover de annullerede reduktioner, svarer til administrationens budgetforslag, er nu sendt i høring og til førstebehandling i byrådet.

Budgettet for 2018 skal endeligt vedtages i byrådet den 11. oktober.

Læs mere om økonomiudvalgets beslutning og se hele listen og de droppede besparelser i dagbladet Nordvestnyt torsdag: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_validate_or_buy/

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk