20. september 2019
Den skulle være åbnet senest mandag, men der er fortsat spærret for adgang til broen over Valdemar Sejrsvej. Foto: Kaj Ove Jensen
gallery icon

Se billedserie

Den skulle være åbnet senest mandag, men der er fortsat spærret for adgang til broen over Valdemar Sejrsvej. Foto: Kaj Ove Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fjerde forsinkelse af broåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fjerde forsinkelse af broåbning
Holbæk - 24. august 2019 kl. 10:10
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

9. juli, 9. august, 19. august og 26. august. Det har været de datoer, der hidtil er meldt ud til en genåbning af gang- og stibroen over Valdemar Sejrsvej i Holbæk, der har været lukket siden april.

arrow Læs også: Åbning af bro er udsat igen-igen

Men det bliver heller ikke på mandag, broen kan åbne efter renoveringen, og nu bliver der ikke givet en ny dato, før den er mere sikker.

For en uge siden var håbet, at der kom mindst to dage med tørvejr, så arbejdet med de to sidste lag epoxy på oversiden af brodækket kunne gøres færdigt.

- Tørvejret kom, og onsdag blev det meste klaret og en smule om torsdagen, fortæller projektleder Lars Brandt Christensen fra Holbæk Kommunes Byggeri og Infrastruktur.

Han har med sin rådgiver fra Niras besigtiget broen.

- Niras anbefalede ikke at åbne broen på mandag, for hvis vi gør det, har kommunen accepteret afleveringen. Derfor er jeg nødt til at melde ud, at vi ikke kan åbne broen. Den er sikkerhedsmæssigt forsvarlig, men der er nogle ting, der skal udbedres, forklarer Lars Brandt Christensen.

Det er blandt andet overfladebehandlingen, der skal sikre broen en lang levetid, der ikke lever op til kravene. Desuden mangler der noget fyld med cement i mellemrummene, hvor rækværket er boltet fast på brodækket. Der er også nogle småting ved rækværket og enkelte skader på galvaniseringen.

På en ikke fastsat dag i næste uge holdes et møde med entreprenøren, Zacho-­Lind A/S, Ishøj, om en tidsplan.

- Når vi har et overblik melder vi en ny dato ud - den skulle gerne holde, for ellers er det til grin. Jeg er personligt meget ærgerlig over det her. Det er bestemt ikke ønskværdigt, siger Lars Brandt Christensen.

arrow Åbning af bro er udskudt i ti dage
09. august 2019 kl. 16:28 Opdateret: kl. 16:28
arrow Bare rolig - håndværkerne hænger fast
01. august 2019 kl. 15:25 Opdateret: kl. 15:25
arrow Vej spærret af arbejde med bro
10. juli 2019 kl. 10:30 Opdateret: kl. 10:30

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk