16. februar 2019
Mikael Hjørne starter et Multi Fitness center i Jyderup.
gallery icon

Se billedserie

Mikael Hjørne starter et Multi Fitness center i Jyderup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fitnesskæde åbner endnu et center

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fitnesskæde åbner endnu et center
Holbæk - 18. januar 2019 kl. 19:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det nye træningscenter, Multi Fitness, åbner i Jyderup - på Drivsåtvej 4A - i lokalerne der tidligere var en faktabutik.

arrow Læs også: Fittness åbner op i eks-Fakta

- Jeg indretter lokalet, så det bliver bedst muligt - med gode maskiner og mulighed for forskellige former for fitnesstræning (deraf navnet Multi Fitness). Her er masser af plads til brugere og maskiner - det bliver et stort, lækkert center, hvor der skal være rart at være og man ikke skal føle, man står på nakken af hinanden, siger indehaver Mikael Hjørne.

Det er langt fra første gang, Mikael Hjørne starter et fitnesscenter med navnet Multi Fitness. Indtil videre er der centre med samme koncept og navn i Asnæs, Skibby, Holbæk og Svebølle.

- Jeg vil lave store fitnesscentre i små byer. Med tilbud og muligheder for alle. Derfor er centret vi åbner her, indrettet på et stort areal og som nøglecenter, der har åbent døgnet rundt, forklarer indehaveren.

Er man først medlem, kan man også træne i de andre byers centre, som allesammen har det samme gennemgående koncept.

- Jeg forsøger at få et element af hygge og »rum til trænings-stemning« ind i centret. Der er mange som ønsker at holde sig i form, så er det min opgave at gøre centret attraktivt og tilgængeligt for kunderne, så de føler at det er ok at træne, når de har tid til det, også selv om det er mega sent eller vildt tidligt. Her er videoovervågning døgnet rundt, så man kan føle sig tryg ved at være her, siger Mikael, der som i de andre centre, også sørger for et børneområde, kaffemaskine og plads til at pulsen kommer ned igen.

Private baderum

Mikael Hjørne holder meget stejlt på at der skal være mulighed for at tage bad efter træningen - og derfor er der indrettet aflåselige badeværelser, man kan benytte alene. Badet fungerer med møntindkast til fem minutters brusebad.

- Der er desværre mange som efterhånden har vænnet sig til at tage hjem og gå i bad efter træningen, enten fordi der ikke er bademulighed i deres træningscenter, eller fordi man så skal stå i et fælles bruserum. Det er nemlig ikke noget som alle synes er lige charmerende. Her kan man tage sine ting med ind i badekabinen, låse af og bade - helt privat. Det gør det også mere tilgængeligt at få trænet før man måske skal videre til sit job med tog eller bil, uddyber han.

Maskinerne som brugerne skal holde sig i form med, er i skrivende stund endnu ikke monteret. Men, Mikael Hjørne oplyser at det blandt andet er fitnessmaskiner, kredsløbsmaskiner, cross-fit-område og konditionstræning, man kan glæde sig til i Jyderup. Centret åbner den 19. januar.

arrow Forventer flere medlemmer i nye fitness-lokaler
09. marts 2018 kl. 08:03 Opdateret: kl. 09:45
arrow Fitnesscenter flytter
26. februar 2018 kl. 07:03 Opdateret: kl. 14:39

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk