23. maj 2019
Fire mænd fra Brøndby i alderen 22 til 25 år blev tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet. De er sigtet for et groft røveriforsøg mod en 27-årig mand i hans lejlighed i Holbæk tirsdag morgen.
Fire mænd fra Brøndby i alderen 22 til 25 år blev tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet. De er sigtet for et groft røveriforsøg mod en 27-årig mand i hans lejlighed i Holbæk tirsdag morgen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire mænd fængslet for krukke-overfald på 27-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire mænd fængslet for krukke-overfald på 27-årig
Opdateret 24. april 2019 kl. 10:45
Holbæk - 23. april 2019 kl. 16:01
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 27-årig mand fra Holbæk blev tirsdag morgen omkring klokken 6.20 udsat for et groft og voldeligt røveriforsøg i sin lejlighed på Kasernevej i Holbæk.

Midt- og Vestsjællands Politi mistænker fire mænd fra Brøndby i alderen 22 til 25 år for at stå bag røveriforsøget, og de blev tirsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk.

Her besluttede dommeren at varetægtsfængsle dem i fire uger.

Alle fire nægter sig skyldige, og ingen af dem ønskede at udtale sig i grundlovsforhøret, oplyste deres fælles beskikkede forsvarer, Thomas Philip, før dommeren besluttede at lukke dørene af hensyn til politiets efterforskning.

Politiet sigter de fire mænd for at have sparket døren ind til den 27-årige mands lejlighed, hvorefter de skal have udsat ham for grov vold.

Ifølge sigtelsen blev offeret blandt andet slået med en 15 centimeter høj krukke af glas, ligesom han fik flere slag i hovedet med et knojern eller en anden stump genstand. Den 27-årige blev også tildelt flere knytnæveslag og væltet omkuld.

Undervejs skal overfaldsmændene have spurgt efter penge, som den 27-årige dog ikke havde nogen af, og derfor lyder sigtelsen mod de fire mænd på røveriforsøg og grov vold. Den ene af mændende er tidligere dømt for vold.

Ifølge Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, var den 27-årige ikke i livsfare, men han har fået tydelige skader efter det voldelige overfald tirsdag morgen. Offeret var stadig på sygehuset, da grundlovsforhøret gik i gang tirsdag ved 14-tiden.

Der var ifølge politiet også en anden person til stede i lejligheden, da de fire mænd trængte ind, men den pågældende har tilsyneladende ikke været udsat for vold.

På grund af dørlukningen vil Martin Bjerregaard ikke komme nærmere ind på detaljer.

- Men politiets opfattelse er, at det ligner et internt op-gør. Det er ikke et klassisk hjemmerøveri, hvor den 27-årige er et fuldstændigt tilfældigt offer. Men forbindelsen mellem gerningsmænd og offer skal undersøges nærmere, siger politiets talsmand.

De fire er sigtet efter straffelovens grove røveribestemmelse med en straframme på op til 10 års fængsel.

De fire mænd fra Brøndby blev anholdt klokken 7.50 et sted i Holbæks midtby..

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk