13. oktober 2019
For 100 dage siden kom der gang i projektet »Knabstrup sætter kurs«. Erfaringerne skal komme andre lokalområder til gavn.
For 100 dage siden kom der gang i projektet »Knabstrup sætter kurs«. Erfaringerne skal komme andre lokalområder til gavn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fest og pølser: Knabstrup har sat kursen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fest og pølser: Knabstrup har sat kursen
Holbæk - 23. maj 2019 kl. 16:12
Af Jørgen Juul
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Færre børn. Flere ældre. Udfordringer for fremtiden.

Sådan lød det i Knabstrup tidligere på året. Men så besluttede politikerne i Holbæk Kommune, at der skulle laves en særlig indsats med fokus på samarbejde om udviklingen i lokalområdet. Det blev til projektet »Knabstrup sætter kurs«, der handler om at skabe noget sammen.

Det er 100 dage siden nu, og det fejrer knabstrupperne med en fest på skolen i Knabstrup i morgen, fredag, mellem klokken 16 og 18. I den forbindelse vil repræsentanter for seks grupper af engagerede borgere fortælle om, hvor langt man er kommet i deres grupper, der vil blive en snak om, hvad der skal ske fremover - og der bliver sang, musik, ristede pølser og burgere.

- Ikke en afslutningsfest, men en fest med en status på, hvor langt vi er nået i samskabelsesprojektet. Projektet fortsætter, noget af det i regi af lokalforum, noget i nye grupper, siger Karen Schmidt, der er selv er med i en gruppe, der arbejder med at skabe et bæredygtigt bofællesskab i Knabstrup.

Andre grupper har arbejdet med emner som aktivt børneliv, fællesskab blandt andet i form af fællesspisninger, film, visitkort, flyers om oversete sportsgrene, lokal trafik og branding af Knabstrup.

Der er blevet arbejdet på tværs om ideer, projekter og planer, der kan sætte skub i udviklingen i Knabstrup.

- Der er sket en masser synergier gennem de 100 dage, hvor borgere og aktive og engagerede politikere og embedsmænd har arbejdet sammen. Vi har fået forståelse for hinandens vilkår, fået sat ansigter på hinanden og gjort os mange gode erfaringer. Projektet er en solstrålehistorie for Knabstrup, lyder vurderingen fra Karen Schmidt.

- Der var 100 med, da det hele begyndte. Vi håber, der kommer endnu flere til festen på fredag, tilføjer hun.

Ved arrangementet på skolen kan alle møde repræsentanter for grupperne. De fortæller om de erfaringer, de har gjort sig, og om de forslag og planer der er for fremtiden.

»Projektet er i havn, men ligger kun til kaj for en kort stund. Projektet sejler videre, og besætningen af borgere står i fællesskab ved roret. Ankeret vil nok aldrig blive kastet endegyldigt, for nye tiltag vil altid ske i Knabstrup«, lyder det fra folkene i »Knabstrup sætter kurs.« De erfaringer, man har gjort sig i Knabstrup skal bruges som rammen for en model, man kan bruge andre steder i Holbæk Kommune.

Blandt deltagerne ved festen på fredag er Lars Qvist, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Holbæk og formand for projektudvalget for udvikling af lokalområderne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk