12. november 2019
Lis Rovsing Olsen og Pia Olsen - sekretær og past president i Holbæk Østre Inner Wheel Klub. Foto: Jørgen Juul
Lis Rovsing Olsen og Pia Olsen - sekretær og past president i Holbæk Østre Inner Wheel Klub. Foto: Jørgen Juul
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejrer 50 år med afslappet bustur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejrer 50 år med afslappet bustur
Holbæk - 22. april 2019 kl. 15:04
Af Jørgen Juul
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Aktiviteterne spænder vidt. Fra indsamling af midler til kvinder på Madagaskar og Mødrehjælpen internationalt til vandreture og debat om skønlitteratur. Udflugterne kan have både slot og svinestald som mål. Møderne holdes mange forskellige steder, og temaerne er meget forskellige - fra madspil til tango og nye film i biografen.

Det er Holbæk Østre Inner Wheel Klub, det handler om. Klubben, der som tilsvarende klubber verden over har som værdier at fremme og styrke venskaber, yde hjælp og støtte og at fremme forståelse mellem mennesker både lokalt og ude i den store verden.

Holbæk Østre Inner Wheel Klub står foran sit 50 års jubilæum. Klubben blev chartret, som det hedder, den 26. april 1969. Jubilæet markeres lørdag den 11. maj. Det kommer til at foregå med en afslappet bustur til Odsherred, hvor medlemmerne blandt andet skal kigge på keramik, besøge et stengalleri og inden om en gårdbutik.

- Jubilæet fejres på en helt andet måde end stiftelsen, hvor der var gæster og musikalske indslag, siger Lis Rovsing Olsen, Holbæk, der er sekretær i Holbæk-klubben.

Tidligere var der to Inner Wheel-klubber i Holbæk. Nu er der én. Klubberne er for kvinder, og Holbæk Østre Inner Wheel Klub tæller 28 medlemmer, der aldersmæssigt har en spredning fra sidst i 40'erne til midt i 80'erne. Med 28 medlemmer er det en klub i mellemstørrelsen i Danmark, hvor der er i alt er 103 klubber med tilsammen knap 3000 medlemmer.

Langt den største del af medlemmerne i Holbæk-klubben er fra Holbæk Kommune, men der er også en del fra Lejre Kommune - og et enkelt medlem fra København.

- Klubben i Holbæk er meget homogen. Det er rigtig godt med alders-spredningen. Vi har meget at give hinanden, siger Pia Olsen, der er past president - altså den, der var præsident i Holbæk Østre Inner Wheel Klub sidste år.

I klubben er der to såkaldte cirkler. I den ene, som faktisk er to grupper med hver syv personer, læser man de samme, skønlitterærere bøger og diskuterer dem efterfølgende. I den anden gruppe vandrer man. Vandreturene foregår en gang om ugen, mens der er egentlige klubmøder én gang om måneden.

Sæsonen går fra sommer til sommer.

Den nuværende sæson slutter i juni. Inden da er der altså blandt andet jubilæumsturen til Odsherred, men også den traditionelle deltagelse i motionsarrangementet Lady Walk. I år skal deltagerne for første gang være med til en Lady Walk i Hillerød. 15 fra Holbæk-klubben er tilmeldt turen den 27. maj, og de skal alle ud at gå syv kilometer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk