21. oktober 2018
I Kalundborgvejs Kiosken kan man få alle de traditionelle kioskvarer, men der er også blomster og frisk frugt og grønt. Foto: Christina Quist
gallery icon

Se billedserie

I Kalundborgvejs Kiosken kan man få alle de traditionelle kioskvarer, men der er også blomster og frisk frugt og grønt. Foto: Christina Quist
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Far og søn åbner kiosk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Far og søn åbner kiosk
Holbæk - 13. april 2018 kl. 20:05
Af Christina Quist
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

René og Mike Olsen har haft en frugt- og grøntforretning ved Strøget i København. De har stadig en frugt- og grøntbutik i Algade i Roskilde, men det er alligevel en drøm, der går i opfyldelse, når de fredag åbner Kalundborgvejs Kiosken på Kalundborgvej 78 i Holbæk.

- Vi er holbækkere, og derfor har det altid været en drøm, at vi drev forretning her. Denne her kiosk bliver vores perle, siger Mike Olsen, som er 26 år og bosat i Holbæk.

Far og søn har lejet sig ind i lokalerne. I butikken vil der være traditionelle kioskvarer, men der vil også være en blomsterafdeling med blomsterbinderi, frisk frugt og grønt samt en spillehal. Sidstnævnte er ikke klar til fredagens åbning. For der mangler den sidste godkendelse fra politiet.

Til gengæld er en del af kundegrundlaget allerede på plads. For kiosken skal levere frisk frugt og grønt til flere daginstitutioner samt Svinninge Bageri og Bakery by Vendelbo.

Forretning med familien
Far og søn har med andre ord nok at se til, og derfor vil der også være andre familiemedlemmer, som hjælper til i det daglige i kiosken. For mens nogle holder sig helt fra at mikse familie og forretning, er det anderledes i familien Olsen.

- Jeg kan godt lide at drive forretning med familien. Det er fedt, siger René Olsen.

- Jeg er mere sammen med min far end med min bedre halvdel og søn. Men jeg elsker at være sammen med ham. Vi er aldrig uvenner, selvom vi er forskellige. For jeg er meget impulsiv, og han er mere tilbageholdende. Men det fungerer. Og familien kan man altid stole på og regne med, og de er villige til at gøre lidt ekstra, supplerer Mike Olsen.

Kiosken vil have åbent alle dage fra tidlig morgen til aften.

Læs mere om den nye kiosk og René og Mike Olsen i dagbladet Nordvestnyt fredag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk