22. august 2019
Pernille og Poul Offersen holder foredrag om at miste en bror og søn. Arkivfotos
gallery icon

Se billedserie

Pernille og Poul Offersen holder foredrag om at miste en bror og søn. Arkivfotos
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Far og datter fortæller om vejen igennem deres fælles sorg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Far og datter fortæller om vejen igennem deres fælles sorg
Holbæk - 19. februar 2019 kl. 19:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Svinninge Sognehus kan man torsdag den 28. februar høre far og datter fortælle om deres vej igennem - og arbejde med - sorgen over at have mistet deres søn og bror i en meningsløs trafikulykke.

Pernille og Poul Offertsen kommer til Svinninge og fortæller deres historie ved foredraget der har fået titlen »Den dag, verden gik i stå«.

En sen lørdag nat i februar 2012 kørte Kenni Koustrup Offersen galt sammen med tre af sine venner.

De fire venner havde været en tur i byen, og havde inden turen aftalt, hvem som skulle køre og dermed holde sig ædru - en helt sædvanlig aftale for drengene. På vej hjem er det glat, de kører lidt for hurtigt, og så mister chaufføren herredømmet over bilen. I vejkanten står der træer, og bilen bliver delt i to, da den rammer et af dem. Drengene bliver dræbt på stedet. De bliver 18-19 år gamle. Ulykken sker nær den lille sjællandske by Havdrup og har en enorm påvirkning på alle.

Drengene har boet i området med deres familier i hele deres liv; de har de fleste af deres venner dér. Folk strømmer til ulykkesstedet, og da bisættelsen skal finde sted, er den lokale kirke alt, alt for lille. De fire venner bisættes derfor samtidig fra Roskilde Domkirke.

Kan sorgen integreres i livet
Der er gået syv år siden ulykken, men for familierne er det stort set stadig, som var det i går - og så alligevel ikke, for man lærer, at livet fortsætter. Kennis forældre var gået fra hinanden to år tidligere, og moren var flyttet med deres datter, Pernille, til Jylland. Ud over at familien havde været igennem en sorgfuld periode på grund af skilsmissen, stod de nu med en ubærlig sorg over at have mistet deres søn og bror. Gennem årene har Poul Offersen og hans datter hver for sig og sammen arbejdet på at finde vej til et liv, hvor sorgen bliver til at leve med. Den er blandt andet gået gennem sorggruppe, clairvoyance, psykolog, venner - og sammen har de to nu besluttet, at de vil rundt i Danmark for at holde foredrag om, hvordan man lærer at leve med en så voldsom og altoverskyggende sorg.

I dag har de menneskelige værdier fået førstepladsen hos både Poul og Pernille, hvis historie har mange vinkler og facetter. Ved foredraget høre man også om sorgen, som aldrig forsvinder men også om hvordan de efterladte har måttet skabe nye prioriteringer og tackle praktiske ting, som eksempelvis adgang til afdødes Facebook-sider. Hvordan giver man slip og samtidig holder ved? Forholdet til venner og familie. Er der overhovedet plads til nye forhold?

I 2018 udkom bogen »Du som er i himlen - os der er tilbage«, som de to foredragsholdere har skrevet i fællesskab.

Foredraget er arrangeret af Hjembæk-Svinninge Menighedsråd i samarbejde med Mørkøv-Jyderup Begravelsesforretning. Det starter klokken 19.00. Der er fri entre, kaffe og kage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk