23. september 2021
Kasper Lomholt, og Niels Bo Sohl Christensen (th) flankerer formand for Red Barnets lokalafdeling, Heidi Mødekjær. Sidesporet og Red Barnet er gået sammen om en familiekoncert den 14. august. Foto Jette Bundgaard.
gallery icon

Se billedserie

Kasper Lomholt, og Niels Bo Sohl Christensen (th) flankerer formand for Red Barnets lokalafdeling, Heidi Mødekjær. Sidesporet og Red Barnet er gået sammen om en familiekoncert den 14. august. Foto Jette Bundgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familiekoncert med hotte navne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familiekoncert med hotte navne
Holbæk - 02. august 2021 kl. 20:00
Af Jette Bundgaard

Lokalafdelingen af Red Barnet i Holbæk arrangerer i samarbejde med Sidesporet en familiekoncert på Filmtorvet den 14. august klokken 11.

Anledningen er en særlig pulje, som Socialministeriet har frigivet til oplevelsesindustrien her på bagkanten af corona-epidemien.

Det er en del af disse midler, som nu gør det muligt at invitere lokale børnefamilier til en gratis koncert med Troels Gustavsen (NOAH) og Bro.

- Koncerten er gratis for alle. Nogle af de i alt 500 billetter vil blive delt ud gennem Red Barnets lokalafdeling, mens andre vil kunne rek-vireres på Sidesporets hjemmeside, forklarer formand for Red Barnets lokalafdeling, Heidi Mødekjær, som samtidig understreger, at koncerten er for børn og unge i selskab med resten af deres familie: - Det er nemlig tænkt som en hyggelig dag for hele familien, forklarer hun.

Direktør for Fonden Sidesporet, Kasper Lomholt, fortæller, at Sidesporet tidligere har samarbejdet med Red Barnets lokale Oplevelsesklub og nu ser frem til det nye samarbejde. - Det er utroligt positivt, at nogle af pengene bruges til et musikarrangement til glæde for lokale børnefamilier, siger han.

Sidesporets musikansvarlige, Niels Bo Sohl Christensen, peger på, at familiekoncerten på Filmtorvet ligger perfekt den 14. august, hvor pladsen i forvejen står klar til TV2-koncerten om aftenen. - Hele set-up'et er der jo allerede med scene, teknik og kiosker, hvor man kan købe mad og drikke. Det er perfekt, at vi på den måde kan slå to fluer med et smæk, siger han.

Hitmageren Bro - med det borgerlige navn Kevin Andreasen - taler til alle popglade teenagere, der blandt andet kender ham fra Paradise Hotels officielle sang »Døgnrytme.«

Troels Gustavsen fik under navnet NOAH sit store gennembrud i 2012 med »Alt Er Forbi« og har siden spillet den ene udsolgte koncert efter den anden. Troels Gustavsen, skiftede spor i karrieren som et resultat af sin corona-isolation sidste år og optræder nu under eget navn.

Koncertområdet på Filmtorvet åbner klokken 10, Troels Gustavsen går på senen klokken 11, efterfulgt af Bro klokken 12. Klokken 14 lukker pladsen igen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk