5. juni 2020
Her til og ikke længere. Familien Svarre i Holbæk har holdt sig hjemme, siden de første symptomer på covid-19 meldte sig den 11. marts. Familien har siden opdelt huset i en unge-afdeling uden smitte og en forældreafdeling med smitte og rigidt overholdt alle råd om hygiejene og rengøring for ikke at smitte sønnen Sune, der har et svagt immunforsvar.
Her til og ikke længere. Familien Svarre i Holbæk har holdt sig hjemme, siden de første symptomer på covid-19 meldte sig den 11. marts. Familien har siden opdelt huset i en unge-afdeling uden smitte og en forældreafdeling med smitte og rigidt overholdt alle råd om hygiejene og rengøring for ikke at smitte sønnen Sune, der har et svagt immunforsvar.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familie lever med uvelkommen gæst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familie lever med uvelkommen gæst
Holbæk - 30. marts 2020 kl. 16:10
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Covid-19 har i over to uger været en ubuden og uvelkommen gæst hos familien Svarre i Holbæk. Familien har lært at navigere med coronavirus og fra start konsekvent håndhævet alle anbefalinger for ikke at smitte sønnen Sune.

Forældrene blev syge og testet, fordi sønnen Sune har et svagt immunforsvar.
Testen var positiv, men de er aldrig blevet spurgt til, hvor smitten kunne komme fra.

- Vi vasker hænder efter hver aktivitet og gør rent efter hvert toiletbesøg. Huset rengøres dagligt, tandbørster holdes for sig og sengetøj, håndklæder og karklude skiftes tit. Vi bruger masser af rodalon, sæbe og håndcreme, lyder det fra Lykke Svarre.

Sammen hver for sig

Familien fulgte straks anbefalingen om at være sammen hver for sig og så vidt muligt undgå kontakt, da hun og hendes mand 16. marts blev testet positiv.

Forældrene blev i stueetagen, 15-årige Sune, hans tvillingebror og 17-årige storebror blev på deres værelser på 1. sal. Familien samledes kun for at spise med god afstand, og hun fik drengene ned til hjemmeskole.

- Man kan godt undre sig over, Sune er i huset, hvor vi er syge. Men herhjemme splitter man ikke familier og holder syge og raske adskilt. Alternativet for os ville være, han skulle bo hos mine forældre, og det går ikke, understreger Lykke Svarre.

- Vi voksne blev sendt til tælling, men håber, det lykkes ikke at smitte Sune og hans tvillingebror. Den ældste har nok haft en snert med ondt i halsen, dyb, tør hoste og stikken i lungerne, siger Lykke Svarre.

Vant til alvorlig sygdom

Sune er født med Alagilles syndrom, der blandt andet medfører nedsat immunforsvar. Hun er bekymret for, hvad covid-19 vil betyde for ham. Hvor længe vil han være syg, hvor alvorligt vil det blive, og hvor svækket bliver han?

- Men vi er ikke i panik, vi er vant til at leve med alvorlig sygdom, tilføjer hun.

Den uvelkomne gæst er formentlig kommet ind via hendes mand, der rejser med tog og metro og har været til møder med nogle, som senere blev syge.

Samme dag, som statsminister Mette Frederiksen sendte folk hjem, blev han lidt dårlig og dagen efter syg. Hun blev syg tre dage efter.

- Hans forløb var intenst med to-tre dage i sengen, hvor han kogte og var helt færdig. Mit har strakt sig over længere tid, og jeg kan stadig ikke få tonerne ud, når jeg synger morgensang. Coronavirus er svær at få ud af kroppen. Jeg er gradvist blevet raskere, min mand har været symptomfri med tilbagefald, var symptomfri i 48 timer og skulle være rask, men fik igen symptomer måske på grund af stress, mener hun.

Familielivet på pause

Man kan navigere og leve, men ikke styre coronavirus, fastslår Lykke Svarre.

Dagene har fået en rytme, hvor forældrene er i stuen, drengene lever i deres teenageboble på første sal, gamer, ser Netflix og har det fint med, mor i en periode ikke kunne klare trapperne.

Det er ikke dem, der savner familielivet med spil og sofahygge, konstaterer hun.

- Coronavirus dræber al energi og sætter sig på lungerne. Man hiver ikke efter vejret, men det føles, som om en hånd holder hårdt om lungerne, og man kan ikke trække vejret ordentlig. Det stikker som knive i ryggen, man mangler ilt og bliver svimmel, har ondt i muskler og sener og får hovedpine, forklarer Lykke Svarre.

Psykisk påvirker det ikke at vide, hvornår man er virusfri, for udmeldingerne har været forskellige. Og er man immun til næste bølge, og kan man stadig smitte?

- Vi længes efter en vaccine og svar på, om vi er immune. Det forventer jeg at blive og kan hjælpe, når andre bliver syge. Vi får mad bragt fra Coop, min svigermor har sat varer til os, og en af mine elevers mor insisterede på at hjælpe, da jeg på Facebook viste, hvad der sker, når man sender sin teenagesøn i byen efter mælk, brød og lidt slik og chips - det sidste var der mest af, bemærker hun.

Overhold alle regler

Lykke Svarre har som lærer lavet skema og insisteret på skolegang mellem 10 og 12, selv når hun var dårligst. Det er lykkedes - for det meste, de har ikke altid »hørt«, når hun ringede dem ned via mobilen.

- Vi er heldige at kende til alvorlig sygdom og have store børn. Vi kunne ikke leve så adskilt med tre-årige tvillinger, små børn forstår ikke, hvorfor de ikke må være tæt på forældre og hinanden. Og jeg tænker, det må være svært at være enlig forælder i en sådan situation, bemærker Lykke Svarre.

Hun og familien har meget konkret mødt coronavirus, forholdt sig til den og handlet. Covid-19 skal tages alvorligt, men man skal ikke skabe panik, mener hun. Alle skal bare overholde de regler, der er sat op.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk