17. juni 2019
Zenia Stampe (R) skal debattere fake news.
gallery icon

Se billedserie

Zenia Stampe (R) skal debattere fake news.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fake news og EU på plakaten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fake news og EU på plakaten
Holbæk - 11. februar 2019 kl. 06:24
Af Michael Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 2. marts inviterer den radikale vælgerforening i Holbæk indenfor til debat. Det årlige Isefjordsstævne foregår på Stenhus Gymnasium fra klokken 9 til 16.

En af debatterne kommer til at handle om fake news, og hvad man gør ved den. Det emne kan vise sig at være højaktuelt, da der inden for et halvt år udskrives folketingsvalg.

Til at debattere fake news kommer chefredaktør hos ugebladet Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen, det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe samt Flemming Splidsboel Hansen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Omdrejningspunktet i debatten bliver, hvordan medierne gennemskuer og stopper spredningen af falske nyheder, løgne og manipulationer i den offentlige debat og i nyhedsformidlingen.

Som led i debatten vil Lisbeth Knudsen fortælle om, hvordan Facebook under det kommende valg vil bruge Mandag Morgens platform, som hedder »Tjekdet« som et led i at stoppe fake news, inden det når æteren. Denne debat er fra klokken 10 til 12.

Stævnet skydes i gang med »en radikal opsang« af generalsekretæren fra Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach, som er tidligere radikalt folketingsmedlem og udviklingsminister.

Parlamentsvalg
Eftermiddagens debat handler om »Hvordan får vi EU til at gøre verden bedre?«, og her kommer debatten til at stå imellem Morten Helveg Petersen (R) og Margrete Auken (SF), som begge sidder i Europa-Parlamentet. Det sidste debattør bliver kulturminister Mette Bock (Liberal Alliance), som stopper i landspolitik for at hellige sig en karriere i Europa-Parlamentet, hvis hun bliver valgt ind den 26. maj.

Til at runde dagen af spiller The Fair Play Band klassisk countrymusik.

Tilmelding skal ske senest lørdag den 23. februar til Gunner Nielsen på 60 35 43 68 eller gunner@post3.tele.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk