7. juli 2020
Hotel Hørby Færgekro har 15 værelser og plads til 40 spisende gæster i restauranten. Foto: Elisa Hauerbach
gallery icon

Se billedserie

Hotel Hørby Færgekro har 15 værelser og plads til 40 spisende gæster i restauranten. Foto: Elisa Hauerbach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færgekroen er klar til en travl sommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færgekroen er klar til en travl sommer
Holbæk - 29. juni 2020 kl. 19:55
Af Elisa Hauerbach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Værtsparret Trine og Luis Jørgensen på Hotel Hørby Færgekro er klar til at modtage deres sommergæster i en corona-tid, hvor mange dropper udlandsrejsen til fordel for ophold i Danmark.

- Jeg glæder mig over, at det ser ud til at blive en travl sommer med mange gæster, der vælger at holde ferie herhjemme. Jeg tror ikke, at man lader være med at tage væk fra hjemmet, for man har stadig brug for ferie, og så er det jo skønt, at vi har en dejlig perle her, som de kan besøge i en eller flere dage, siger Trine Jørgensen.

Færgekroen har allerede travlt med hotelgæster, selskaber, takeaway-mad og gæsterne i restauranten.

- Sankthansaften var så hyggelig herude, og vi havde fuldt hus på den måde, vi nu kunne have gæster i restauranten. Der er jo retningslinjer for, hvordan gæsterne kan sidde og så videre - det overholder vi selvfølgelig alt sammen, samtidig med at vi får gæsterne til at føle sig velkomne og trygge, siger Trine Jørgensen, da avisen besøger hotellet torsdag formiddag.

Holbæk Fjord som nabo
Udenfor stråler solen, og vandet er stille.

Holbæk Fjord viser sig denne dag som den perfekte nabo, og Trine Jørgensen fortæller da også, at dette vejr er perfekt til udeservering, og at gæsterne nyder deres måltider i fulde drag, når de sidder lunt og godt i aftensolen på den rummelige terrasse.

- Sankthansaften var så smuk, med solnedgangen, der skabte den perfekte midsommerkulisse. Selv om vi havde travlt, var vi også selv i stand til at nyde naturens kunstværk, som blev skabt for næsen af os, siger hun videre.

Hørby Færgekro har et historisk navn, der relaterer sig til dets beliggenhed.

Hotellet ligger lige ved siden af Hørby Havn, der har haft færgested helt tilbage til 1730. Nu er færgeruten nedlagt, men engang benyttede mange rejsende kroen som hvilested, før de drog videre. I 1968 lagde en brand kroen i aske, og herefter blev den genopbygget i den stil, den har i dag.

Hotellet ligger på adressen Strandvejen 1 i Hørby. Det har 15 værelser og plads til 40 spisende gæster i restauranten på nuværende tidspunkt.

Selskaber og ud af huset
Siden landets nedlukning i marts har man kunnet købe mad som takeaway hos Hotel Hørby Færgekro. Det er blevet populært, så det holder kroparret fast i, også selvom restauranten er åben for gæster og for afholdelse af selskaber.

- Det er svært for branchen i øjeblikket, og vi glæder os over, at vores kunder stadig vil have dagens ret, som vi serverer og sælger ud af huset hver tirsdag, onsdag og torsdag. Fredag, lørdag og søndag er der a la carte-restaurant, og alle dage - undtagen lukkedagen, mandag - kan vi have selskaber fra 30 og til 50 personer, tilføjer hun.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk