13. maj 2021
Finn Fogtmann, der selv er gammel næsbo og kendt som Finn Købmand, overtager 1. juni Hotel Hørby Færgekro i Hørby efter Trine og Luis Jørgensen. Sidstnævnte har ejet og drevet færgekroen siden 2002. Privatfoto
Finn Fogtmann, der selv er gammel næsbo og kendt som Finn Købmand, overtager 1. juni Hotel Hørby Færgekro i Hørby efter Trine og Luis Jørgensen. Sidstnævnte har ejet og drevet færgekroen siden 2002. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færgekro får ny ejer efter 19 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færgekro får ny ejer efter 19 år
Holbæk - 16. april 2021 kl. 06:03
Af Christina Quist

I knap 19 år har Trine og Luis Jørgen ejet og drevet Hotel Hørby Færgekro i Hørby på Tuse Næs, men til sommer er det slut. For parret har solgt færgekroen til Finn Fogtmann. Den nye ejer overtager 1. juni stedet sammen med sine to børn, Jane og Jesper.

Finn Fogtmann, der er gammel næsbo, kender selv kroen fra sine unge dage, da hans forældre havde købmandsforretning i Kisserup. For et par måneder siden begyndte han at pusle med ideen om at overtage kroen og også inddrage sine to børn i projektet. Og det lykkedes altså at nå til enighed om at overtage stedet.

- Vi har haft en rigtig god dialog med Trine og Luis, hvor vi har fået aftalt alt om overdragelsen, udtaler Finn Fogtmann i en pressemeddelelse.

- Vi skal videre, og nu vil vi finde et ungt værtspar, som med lyst, initiativ og energi kan løfte dette unikke sted videre. Gerne i en form for medejerskab, så de har »hånden på kogepladen«, siger han.

Transport over fjorden

De nye ejere har flere ideer til, hvordan færgekroen kan forny sig og få et større publikum til opleve stedet som samlingspunkt med god mad og kulturoplevelser for hele familien.

- Altså alene beliggenhed er jo et kæmpe plus. Lige ned til vandkanten, på solsiden af Holbæk Fjord og med et fantastisk vue ud over Holbæk, bemærker Finn Fogtmann.

Han ønsker, at Hørby Færgekro skal være et sted, hvor børnefamilier kan spise sig mætte for rimelige penge. Og fortsat at skabe gode rammer og oplevelser for fejring af mærkedage, firmafester og meget mere, der kan holdes i den store festsal. Og gæsterne kan også overnatte i forbindelse med deres arrangement.

En transportmulighed hen over fjorden for at tilbyde holbækkere at komme over til næsset er også en del af tankerne hos de nye ejere. Og måltidet kan meget vel blive med råvarer fra lokalområdet, inklusive Lammefjorden. Måske tilsat lidt kulturel underholdning nogle aftener.

- Jeg og mine børn har en masse ideer, men det er også vigtigt, at det nye værtspar er med til at lægge retningen. Derfor håber jeg, at vi hurtigt kan komme i dialog med nogle unge fagfolk, der har lyst at være en del af dette her og sætte deres eget præg på det, udtaler Finn Fogtmann.

Det hele værd

Frem til juni vil det dog fortsat være Trine og Luis Jørgensen, der står for driften, som de har gjort de seneste knap 19 år.

- Vi var begyndt at tale om at sælge, for det sidste år har jo været ganske specielt for vores branche. Det meste af de sidste 12 måneder har vi kun måtte sælge mad ud af huset og ikke have gæster indenfor. Så da Finn ringede, sådan ud af den blå luft, for at høre, om vi var interesserede i at afhænde kroen, gik der faktisk kun få måneder, før vi havde en aftale på plads, fortæller Trine Jørgensen i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Selvfølgelig er det med vemod, at vi afhænder kroen. Vi har haft så mange gode oplevelser med glade gæster. Men skal vi nå nogle nye udfordringer i vores arbejdsliv, skal det være nu.

Ifølge Trine Jørgensen er hun og Luis Jørgensen stolte af og glade for, at så mange gæster der har lagt vejen forbi færgekroen igennem årene. Men nu er tiden altså kommet til, at parret skal lave noget andet.

- Vi har fået meget ros for vores arbejde gennem årene fra vores gæster, og det siger vi tusind tak for. Det er den helt store grund til, at vi har været her i så mange år. Det er en livsstil at have sådan et sted. Der er lagt mange arbejdstimer i det, men når man holder af arbejdet, tæller man ikke timerne. Så alt i alt har det været det hele værd. Men tidspunktet er nu for os at komme videre med nye udfordringer i vores liv, udtaler hun.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk