30. september 2020
Ombygingen af Jyderup Fængsel til et kvindefængsel bliver forsinket, efter at den netop udpegede entreprenør er gået konkurs.
Ombygingen af Jyderup Fængsel til et kvindefængsel bliver forsinket, efter at den netop udpegede entreprenør er gået konkurs.
Foto: Per Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fængsels-byggeri rammes af konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængsels-byggeri rammes af konkurs
Holbæk - 29. maj 2020 kl. 14:59
Af Kaj Ove Jensen

Tidligere i denne uge var meldingen, at det første spadestik til ombygningen af Jyderup Fængsel til et kvindefængsel var tæt på, uden at der var oplyst en præcis dato.

arrow Læs også: Hybridfængsel for kvinder er nu på vej

Kriminalforsorgen havde valgt den entreprenør, der skulle stå for ombygningen, nemlig Anker Hansen & Co. fra Frederikssund.

Det bliver alligevel ikke tilfældet, for fredag eftermiddag stod det klart, at selskabet selv har indgivet konkursbegæring, og 70 medarbejdere er sendt hjem. Det bekræfter direktør Erik Bech-Pedersen over for Frederiksborg Amts Avis.

Kriminalforsorgen ser på sagen i næste uge

Hos Kriminalforsorgen kunne man fredag eftermiddag ikke fortælle, hvordan byggesagen nu kommer videre.

- Det er alt for tidligt til, at vi kan sige noget som helst om det. Vi har kun hørt om konkursen gennem pressen. I begyndelsen af næste uge kan vi formentlig sige noget mere, siger Morten Rasmussen, der er specialkonsulent i Koncern Ejendomme i Kriminalforsorgen.

Det nu konkursramte Anker Hansen & Co. var blandt de fem firmaer, der i oktober 2019 blev udpeget som prækvalificerede til at kunne byde på byggeopgaven.

I januar gik en af de fem prækvalificerede, B. Nygaard Sørensen, Herlev, konkurs. En af firmaets opgaver var i øvrigt opførelsen af teatersalen til Odsherred Teater.

Der er altså stadig tre andre prækvalificerede. Det er Georg Berg, Slagelse, Enemærke & Petersen A/S, Ringsted, og Juul & Nielsen, Glostrup.

Flere muligheder for næste skridt

Om det bliver en af dem, der nu i stedet bliver bedt om at klare byggeopgaven i Jyderup, eller om der skal en ny licitation til er uafklaret.

- Eller det kunne være, konkursboet efter Anker Hansen & Co. ville sælge kontrakten til en anden. Jeg kan ikke sige, hvad mulighederne er, siger Morten Rasmussen fra Kriminalforsorgen.

- Men jeg tror godt, at man kan konkludere, at første spadestik bliver forsinket i forhold til, hvad det ellers ville være blevet, siger Morten Rasmussen.

arrow Byggeri af kvindefængsel er tilbage på sporet efter konkurs
12. august 2020 kl. 15:32 Opdateret: kl. 14:52
arrow Snart første spadestik til landets første kvindefængsel
27. maj 2020 kl. 05:59 Opdateret: kl. 13:58
arrow Ombygning af Jyderup Fængsel udskydes
01. februar 2020 kl. 16:24 Opdateret: kl. 16:24
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk