12. august 2020
Geolog Marie Holst Riis udenfor geologihuset, hvor Jordens fortællinger er ved at blive bygget op. Arkivfoto Jette Bundgaard.
gallery icon

Se billedserie

Geolog Marie Holst Riis udenfor geologihuset, hvor Jordens fortællinger er ved at blive bygget op. Arkivfoto Jette Bundgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et geologisk slaraffenland på Istidsruten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et geologisk slaraffenland på Istidsruten
Holbæk - 30. maj 2020 kl. 20:30
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Jordens fortællinger« er en ny udstilling på Observatoriet i Brorfelde. Den bliver en del af Istidsruten og fortæller om vulkaner, sten, fortidsdyr og istid.

- Udstillingen skal gøre os klogere på, hvorfor vores landskab ser ud, som det gør i dag, og hjælpe os med at se både det helt nære og det, som gemmer sig for øjet, fortæller geolog Marie Holst Riis fra Observatoriet i Brorfelde og uddyber: - Sten er ikke bare sten. Jorden består af mange forskellige typer sten og ved at undersøge dem, kan vi finde ud af, hvordan Jorden så ud for millioner af år siden. Stenene fortæller også en spændende historie om, hvornår og hvordan de kom hertil. De sten, vi finder i bakkerne ved Brorfelde er kommet under den sidste istid, der sluttede for 11.700 år siden.

Marie Holst Riis er projektleder for den nye udstilling, der som en del af Istidsruten realiseres med økonomisk støtte fra Nordea-fonden.

- Jeg har været i gang med projektet siden 2018 og har blandt andet afholdt workshops med brugere og samarbejdspartnere for at indsamle idéer og input til udformningen af udstillingen. Lige nu er håndværkerne stadig i gang med at bygge det hele op, siger hun.

Udstillingen indrettes i observatoriets geologihus, der har hjemme i en af de tidligere - nu fredede - forskerboliger i området. Det er planen, at der på et senere tidspunkt også skal etableres et astronomi- og et biologihus.

I »Jordens fortællinger« finder man en række fokuspunkter, hvor de besøgende aktiveres og får info om forskellige temaer. Man kan blandt andet kaste sig ud i en omgang stenroulette, studere stenenes mineraler set gennem et mikroskop, forme istidslandskaber med sine egne hænder, eller kravle ind i en jordkugle og se, hvilke lag Jorden består af.

Der er desuden info om istidens kæmper mammutten, det uldhårede næsehorn og den irske kæmpehjort og lyttestationer, hvor man kan slå sig ned og høre mere om vulkaner, sten, meteoritter og istider. Fem af lydfortællingerne kan allerede nu høres via Apple Podcasts, Google Podcasts og Spotify.

Den 390 kilometer lange Istidsrute er en cykelrute, der snor sig igennem skov, land og langs vandet i fem forskellige kommuner i Nordvest- og Midtsjælland.

Observatoriet åbner igen for offentligheden den 13. juni, mens den nye udstilling slår dørene op i skolernes sommerferie. Datoen er endnu ikke fastlagt.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk