21. oktober 2021
Der er gang i byggemodningen af den nye erhvervsgrund på hjørnet af Omfartsvejen og Skydebanevej i Holbæk, hvor der foreløbig er afsat tre grunde på i alt 13.700 kvadratmeter.
Der er gang i byggemodningen af den nye erhvervsgrund på hjørnet af Omfartsvejen og Skydebanevej i Holbæk, hvor der foreløbig er afsat tre grunde på i alt 13.700 kvadratmeter.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervsareal godt fra start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Erhvervsareal godt fra start
Holbæk - 22. september 2021 kl. 12:10
Af Kaj Ove Jensen

De første tegn på, at der fremover bliver masser af aktivitet i et nyt erhvervsområde ved Omfartsvejen og Skydebanevej i Holbæk er nu synlige. Der er foreløbig gang i jordarbejdet i det, der skal blive til et 4,5 hektar stort erhvervsområde.

Der er sat navn på de første tre virksomheder, der flytter ind. Blandt dem er en ny virksomhed i Holbæk Kommune, nemlig VVS-Installatør Poul Christensen A/S, som flytter hovedafdelingen fra Hvalsø. Desuden flytter aktiviteterne fra vvs-firmaets lille afdeling og et par mindre søsterselskaber, der nu ligger på Rebslagervej i Holbæk, også ind, når det cirka 3000 kvadratmeter store nybyggeri er klar ved Omfartsvejen.

Entreprenør er køberen

Arealet har i mange år været udlagt til erhvervsområde, og nu bliver det altså en realitet. Køberen er Omfartsvejen 77 ApS, som tegnes af entreprenør Morten C. Henriksen, Hagested. Sælgeren er Jørgen Sønderbye, og overtagelsen skete pr. 1. august. Handlen omfatter jorden på lidt over 50 hektar og bygningerne.

- Vi arbejder videre med, hvad der skal ske på den øvrige del, fortæller Morten C. Henriksen, som endnu ikke vil løfte noget af sløret for, hvad der kunne blive tale om.

Foreløbig er der gang i arbejdet med at byggemodne til de første virksomheder på det 45.000 kvadratmeter store erhvervsareal.

Morten C. Henriksen bygger nyt kontor på lidt over 700 kvadratmeter til sit eget entreprenørfirma. Hallerne beholdes i Hagested, hvor der nu er cirka 325 kvadratmeter kontor plus pavilloner. Morten C. Henriksen vil ikke afvise, at aktiviteterne senere samles ved Omfartsvejen, hvor der erhverves en 2500 kvadratmeter stor grund.

Tre grunde er afsat

Her er der foreløbig solgt en tredje grund til murerfirmaet Holmegaard & Bertelsen, der skal flytte fra Parallelvej på havneområdet.

Med tre grunde på tilsammen 13.700 kvadratmeter er der afsat op mod en tredjedel på det 45.000 kvadratmeter store erhvervsareal i hjørnet mellem Skydebanevej og Omfartsvejen i Holbæk.

- Der er også interesse fra flere, blandt andet én, vi måske skal bygge noget for, fortæller Morten C. Henriksen.

Han ejer via selskabet Omfartsvejen 77 ApS erhvervsområdet, mens det vil være Entreprenør Morten C. Henriksen A/S, der i givet fald skulle bygge noget for endnu en interesseret køber af en grund.

Firma flytter til ejerens hjemby

Den største grund på 7999 kvadratmeter er solgt til MNS Invest, der blandt andet også ejer VVS-Installatør Poul Christensen A/S.

MNS Invest, der er en del af MNS-Gruppen, ejes af Dan Skau, som er holbækker, og han har i nogen tid overvejet at flytte vvs-firmaet fra Hvalsø til sin hjemby. Og det sker, når der er opført en ny bygning på erhvervsgrunden ved Omfartsvejen.

- Jeg har altid boet i Holbæk, og med flytningen satser jeg også på at komme noget mere ind på Holbæk-­markedet, fortæller Dan Skau.

Vvs-firmaet har mange opgaver i Roskilde- og Københavnsområdet. Der er dog også opgaver i Holbæk, for eksempel sportsbyen, de nye seniorboliger Jern­alderen på Lundemarksvej og i boligforeninger.

Dan Skau venter, at opførelsen af den nye bygning ved Omfartsvejen begynder op mod sommerferien næste år, og derefter går der syv-otte måneder, før bygningen på omkring 3000 kvadratmeter står klar. Den skal indeholde kontorer, møderum, kantine og lager.

Mindre firmaer flytter med

Foruden mandskabet fra vvs-firmaets hovedafdeling i Hvalsø skal der være plads til de tre mand fra den lille afdeling på Rebslagervej i Holbæk. En afdeling med et par mand i Herlev bliver liggende der. Der er for tiden på de tre adresser tilsammen lidt over 30 mand, mens der i perioder er op til omkring 45 mand.

På Rebslagervej i Holbæk ligger også to mindre virksomheder, der flytter med til Omfartsvejen. Den ene er Nordisk VVS Import A/S med tre mand, mens den anden er Dansk Rendejern ApS, hvor Dan Skau har en medejer. Der er to mand hos Dansk Rendejern, som rundt omkring får produceret rendejern til danske grossister.

Endelig er der også Sida Invest ApS, som Dan Skau ejer sammen med Sigurd Madsen, Himmelev. Via Sida Invest ejer de Wegenersminde ApS, som står bag boligbyggeriet på den gamle Wegenersminde-grund i Holbæk.

Lejekontrakt udløber

En grund på 3200 kvadratmeter ved Omfartsvejen er solgt til murerfirmaet Holmegaard & Bertelsen ApS. Virksomheden på Parallelvej i Holbæk blev pr. 1. april i år afhændet af Mich Holmegaard Hansen. De nye ejere er tømrermestrene Jørn Løvenhorst og Tommy Woxholt, der driver TJ Tømrerservice ApS i Audebo, og murermester René Løvenhorst.

De har helt tiden vidst, at de skulle finde et andet sted til virksomheden, da lejekontrakten med Holbæk Kommune udløber ved årsskilftet. Til den tid kan der ikke stå en ny bygning klar ved Omfartsvejen.

- Vi er ved at forberede en fast bund på grunden, så vi måske kan opstille en midlertidig telthal, eller måske lejer vi en hal et andet sted, fortæller René Løvenhorst.

Der planlægges opført en cirka 600 kvadratmeter stor hal. Men dels er der ventetid på byggematerialer, dels er der ventetid på at få en byggetilladelse, fordi der er mangel på certificerede brand­rådgivere.

Ved overtagelsen af murerfirmaet var der syv medarbejdere, og der er kommet to mere til siden.

- Det er det niveau, vi skal ligge på, og så kan vi indleje et par mand ved større opgaver. Der er arbejde nok, og større opgaver kan vi først tage ind til næste år, siger René Løvenhorst.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk