30. september 2020
Episoden fandt sted i Holbæk Arrest om morgenen den 14. marts sidste år, da den 23-årige arrestant skulle hentes af to politifolk. Nu er en 60-årig politimand dømt for vold.
Episoden fandt sted i Holbæk Arrest om morgenen den 14. marts sidste år, da den 23-årige arrestant skulle hentes af to politifolk. Nu er en 60-årig politimand dømt for vold.
Foto: Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erfaren politimand dømt for halsgreb på 23-årig anholdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erfaren politimand dømt for halsgreb på 23-årig anholdt
Holbæk - 29. maj 2020 kl. 12:53
Af Morten D. Christensen

En 60-årig politimand er fredag middag fundet skyldig i vold mod en 23-årig mandlig arrestant i Holbæk Arrest 14. marts sidste år.

arrow Læs også: Forsvarer for voldsdømt politimand: Dommen er forkert

Domsmandsretten ved Retten i Holbæk var enig om afgørelsen og takserede straffen til 60 dages ubetinget fængsel.

Politimandens forsvarer, advokat Torben Koch, meddelte straks, at man vil anke dommen til Østre Landsret for at få betjenten frifundet.

Den 60-årige har under hele sagen nægtet sig skyldig i tiltalen for, at han skulle havet taget kvælertag/halsgreb på den 23-årige og presset ham mod mod en væg, som arrestanten slog hovedet ind i. Derefter skulle betjenten på ny have taget kvælertag/halsgreb på den 23-årige efter, at han var blevet lagt i håndjern.

Det var Statsadvokaten i København, der, på baggrund af Den Uafhængige Politiklagemyndigheds efterforskning, havde rejst tiltale mod politimanden.

Det var Holbæk Arrest, der meldte sagen til politiet dagen efter episoden den 14. marts sidste år.

Politimanden har under sagen, der begyndte mandag, forklaret, at han havde brugt de magtmidler, han fandt nødvendige for at få den 23-årige lagt i håndjern inden transporten. Det havde arrestanten, som ifølge politimanden var flugttruet, modsat sig.

Politimanden afviste i retten, at han havde taget halsgreb eller kvælertag på den anholdte. Han havde derimod to gange udsat den 23-årige for et såkaldt atemi-tryk, hvor betjenten holdt sin højre hånd rundt om arrestantens kæbe, samtidig med at han trykkede ham med tommelfingeren på et punkt bag øret. Det kan hjælpe til at pacificere en person.

Men domsmandsretten nåede på baggrund af vidneforklaringer frem til, at den 60-årige betjent havde taget to halsgreb på den 23-årige, og at han havde anvendt unødig magt i situationen. Retten vurderede ikke, at den 23-årige havde opført sig på en måde, der gav betjenten grund til at udøve den form for vold.

Retten frifandt dog betjenten for, at han skulle have presset den 23-årige op mod væggen, så han slog hovedet.

Mens betjenten med opbakning fra sin kollega altså har påberåbt sig lovlig magtanvendelse havde nogle fængselsbetjente en anden opfattelse af situationen.

Én af dem har i retten forklaret, at han havde opfattet betjentens fremfærd som »unødvendig«, og han var sikker på, at han havde set betjenten tage halsgreb på den 23-årige efter, at han havde fået håndjern på.

Fængselsbetjenten forklarede også, at den 23-årige godt nok havde været lettere provokerende og haft »lidt attitude på«, som han udtrykte det. Men efter fængselsbetjentens opfattelse havde han ikke gjort fysisk modstand, og han var blevet overrasket, da betjenten tog fat om den 23-åriges hals.

- Den indsatte virkede påvirket af halsgrebet. Så vidt jeg husker lød det som om, at han havde svært ved at trække vejret normalt, sagde fængselsbetjenten.

Mens der altså har været meget forskellige udlægninger af episoden, har der været mere enighed om, at uenighederne mellem politifolkene og den 23-årige arrestant handlede om, at den anholdte dagen før var blevet frataget sine sko.

Ifølge den nu dømte politimand havde den 23-årige om morgenen nægtet at lade sig iføre håndjern, da han skulle transporteres fra arresten til et grundlovsforhør, fordi han ville have sine sko.

arrow Politimand afviser voldsanklage: Det var lovlig magtanvendelse
26. maj 2020 kl. 13:26 Opdateret: kl. 09:46
arrow Politimand tiltalt for at tage kvælertag på arrestant
18. maj 2020 kl. 13:12 Opdateret: kl. 13:18
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk