10. december 2018
Sådan så bålhytten ud, da den i knap to år stod på grunden ved Børneøen Munkholm. De seneste to år har den ligget som en bunke tømmer, men meget tyder på, at den på et tidspunkt kan rejses igen.
Sådan så bålhytten ud, da den i knap to år stod på grunden ved Børneøen Munkholm. De seneste to år har den ligget som en bunke tømmer, men meget tyder på, at den på et tidspunkt kan rejses igen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er ny lokalplan Danmarks mindste?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er ny lokalplan Danmarks mindste?
Holbæk - 19. september 2018 kl. 16:22
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Endnu en forhindring for, at den omstridte bålhytte på Børneøen Munkholm ved Holbæk atter kan rejses, er nu ryddet af vejen. Det skete, da Fredningsnævnet for Vestsjælland i fredags var på besøg hos den private børneinstitution, som ligger umiddelbart vest for Munkholmbroen, skriver dagbladet Nordvestnyt onsdag.

arrow Læs også: Bålhytte skal tillades med lokalplan

Hele den lille halvø er fredet, og derfor skulle Fredningsnævnet give dispensation til, at der kan opstilles en bålhytte på stedet, og det gjorde nævnet.

Holbæk Kommune kan nu gøre klar til at fremlægge et forslag til en ny lokalplan, der vil have et omfang på cirka 30 kvadratmeter, da bålhytten med udhæng måler cirka 27 kvadratmeter. Den mikroskopiske lokalplan kandiderer til at være Danmarks mindste, eller måske verdens mindste, lokalplan.

- Normalt ville vi aldrig lave en lokalplan for kun en bålhytte. Vi har aldrig før lavet en lokalplan på kun 30 kvadratmeter - og jeg håber ikke, at vi kommer til det igen, siger Lotte Højgaard, leder af Plan og Åben Land hos Holbæk Kommune.

Bålhytten stod ved børneinstitutionen på den lille halvø fra november 2013 til august 2015. Den måtte pilles ned, fordi den da gældende lovgivning ikke gav mulighed for at tillade bålhytten.

I juni 2017 trådte en ny planlov i kraft, og det gav en ny chance til bålhytten. I oktober 2017 gav Kystdirektoratet en forhåndstilkendegivelse om, at direktoratet er indstillet på at dispensere fra strandbeskyttelseslinjen.

Det kræver dog, at der udarbejdes en lokalplan for bålhytten, hvilket er et krav i den reviderede planlov.

Lotte Højgaard fortæller, at kommunen har gjort Erhvervsstyrelsen, som er myndigheden på planområdet, opmærksom på det uhensigtsmæssige i sagen.

- Vi har gjort styrelsen opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt at lægge så store administrative kræfter i sådan en sag. Der er som sådan ikke nogen, der har glæde af, at vi laver en lokalplan her, siger Lotte Højgaard.

I april-maj indkaldte Holbæk Kommune ideer og forslag til den kommende lokalplan og det tilhørende kommuneplantillæg. Efter at Fredningsnævnet nu har givet grønt lys til bålhytten, fremlægger Holbæk Kommune de to forslag i høring. Det ventes at ske til november.

arrow Lang vej før bålhytte kan genrejses
24. januar 2018 kl. 05:57 Opdateret: kl. 13:34
arrow Bålhytte fjernes i næste uge
08. august 2015 kl. 05:13 Opdateret: kl. 09:18

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk