1. august 2021
Asmund giver lillesøster Linea et kram. I baggrunden er hans far, Kurt Christiansen,  ved at åbne champagnen.
gallery icon

Se billedserie

Asmund giver lillesøster Linea et kram. I baggrunden er hans far, Kurt Christiansen, ved at åbne champagnen.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En cool student på en varm dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En cool student på en varm dag
Holbæk - 18. juni 2021 kl. 10:55
Af Agner Ahm

21-årige Asmund Visholm Christiansen var cool i enhver henseende, da han fredag formiddag indkasserede et 10-tal, hvorefter hans lillesøster kunne sætte en velfortjent hue på årets først Eux Teknisk-student.

Det foregik på EUC Nordvestsjælland på Absalonsvej i Holbæk, hvor han blev modtaget af forældrene, Yvonne Visholm og Kurt Christiansen og søsteren Linea, som bor i Nyby ved Tølløse.

10-tallet bekom ham godt, men der var ingen overstadig jubel.

- Om det var hårdt? Næh, med den rigtige mentalitet og indstilling er alting let, lød det, da reporteren spurgte til dagens resultat og hele uddannelsen.

Fornemmelsen af at være helt færdig med en uddannelse har Asmund Visholm Christiansen heller ikke. For efter sommerferien skal han i gang med sin svendeprøve, og sidst i september bliver studenterhuen suppleret med et svendebrev som murer.

Den nybagte student er nemlig eux-student, hvor man tager en studentereksamen og en erhvervsfaglig uddannelse i én og samme omgang. Det tager lidt længere tid end en almindelig studentereksamen - typisk mellem fire og fire et halvt år. Men to uddannelser på den tid kræver meget. Selvdisciplin er en god egenskab, hvis man skal godt igennem.

Det forklarer måske også, at Asmund Visholm Christiansen tog den hvide hue stille og roligt. En ven havde medbragt en øl, som egentlig skulle bundes med det samme. Men den stillede studenten over i vindueskarmen til senere brug. Forældrenes medbragte champagne sagde han dog ikke nej til.

Fremtidsplanerne handler i første omgang om svendeprøven efter sommerferien.

- Bagefter vil jeg ud at arbejde - og senere vil jeg videreuddanne mig. Til hvad - det ved jeg ikke helt endnu, fortalte den unge student.

Eux Teknisk er en lille uddannelse i Holbæk. Søren Rothmann, som er uddannelsesleder på Eux Teknisk, fortæller, at man forventer otte hvide huer i år, og i alt er der 22 unge i gang på de forskellige trin af uddannelsen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk