24. juli 2021
De elektroniske parkeringstavler bliver placeret ved de fire store indfaldsveje til Holbæk, dog lidt længere inde end byskiltene. Her er det ved Valdemar Sejrsvej.
gallery icon

Se billedserie

De elektroniske parkeringstavler bliver placeret ved de fire store indfaldsveje til Holbæk, dog lidt længere inde end byskiltene. Her er det ved Valdemar Sejrsvej.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elektroniske p-tavler ved årsskiftet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Elektroniske p-tavler ved årsskiftet
Holbæk - 20. juli 2021 kl. 15:57
Af Kaj Ove Jensen

Det bliver måske midt i julehandlen, at bilisterne nemmere og hurtigere kan finde frem til, hvor der er en ledig parkeringsplads i bymidten i Holbæk.

Opgaven med at etablere elektroniske parkeringstavler er i øjeblikket i udbud. Det er et resultat af, at Holbæk Kommunalbestyrelse i marts besluttede at fremrykke planen med parkeringstavlerne, der ellers først var en del af budgettet i 2023.

Fremrykningen skete som et led i en pakke med flere tiltag, som skulle give et løft efter en længere periode med coronarestriktioner. Der er bevilget to millioner kroner til opgaven.

Frist for bud om tre uger

Holbæk Kommune har indbudt fire firmaer til at give et bud på opgaven. Der er en frist til den 9. august til at komme med et bud på en løsning.

- Så skal vi bruge tid på at kigge tilbuddene igennem, og kort efter kan vi melde, hvem der har fået opgaven. Derefter skal der bestilles materialer, og dem er der lang leveringstid på - op til tre måneder, fortæller Lars Brandt Christensen, der er seniorprojektleder i Holbæk Kommunes Byggeri og Infrastruktur.

Det bliver en fuld, grafisk skærm, der skal placeres ved de fire store indfaldsveje til Holbæk - Kalundborgvej, Valdemar Sejrsvej, Roskildevej og Munkholmvej. De elektroniske skærme placeres lidt længere inde end bygrænsen og oplyser om, i hvilken retning der er ledige pladser.

Endnu et stykke længere inde mod bymidten vil der blive placeret nogle lidt mindre skærme, som oplyser nærmere om, hvor der er ledige pladser i bymidten.

- Måske oplyser det første skilt om, at der er helt optaget i et område, så man undgår søgekørsel efter en ledig plads, håber Lars Brandt Chr istensen.

Private aktører inviteres

Håbet er, at arbejdet med etableringen af systemet kan gå i gang omkring efterårsferien.

- Så kan de måske blive tændt før jul, midt i december. Eller måske lige efter nytår. Der er en måneds prøveperiode, så ved udgangen af januar skulle det være helt færdigt, venter Lars Brandt Christensen.

Der vil blive henvist til omkring 90 procent af de offentlige p-pladser i bymidten i Holbæk. Nogle steder er der så få pladser, at der ikke bliver henvist til dem.

Der arbejdes på, at det også kan blive muligt at henvise til nogle af de private parkeringspladser.

- Vi har et møde med de private aktører efter sommerferien. Vi kan sagtens nå at få dem med. Det kunne for eksempel være ved Kvickly, hvor der kunne opnås mere omsætning, siger Lars Brandt Christensen.

Det vil dog ikke være gratis for de private aktører at komme med i ordningen. Mens Holbæk Kommune betaler for det overordnede etablering, skal der aftales en fordelingsnøgle i forhold til det system, der vælges til detekteringen af de ledige pladser.

Tre forskellige metoder

Holbæk Kommune har fortalt om de kommende, elektroniske parkeringstavler i Holbæk Erhvervsforum, hvor der var stor opbakning til initiativet.

- Særligt i Ahlgade bliver der kørt frem og tilbage for at finde en ledig parkeringsplads. Parkeringstavlerne er en service, der kan mindske søgekørslen, siger Lars Brandt Christensen.

Der er tre forskellige metoder til at finde frem til, hvor mange ledige pladser der er på det enkelte område. Den ene er ledning i jorden ved ind- og udkørslen. Den kan især bruges, hvor der kun er én eller få ind- og udkørsler, og den er lidt gammeldags.

En anden metode er radarløsningen, hvor et kamera på en mast filmer objekter, men ikke ansigter. Der kan tages lidt fejl med den metode. Den mest sikre er små, trådløse sensorer i asfalten på hver enkelt parkeringsplads. Det er også en dyrere løsning på de store pladser.

Det er en del af udbuddet, at driften i de første fem ligger hos den leverandør, der bliver valgt.

De fire firmaer, der er inviteret til at byde på opgaven, er Sensade, ITS Teknik, Swarco og Atki.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk