14. december 2019
Louise Kjær Hyrup og Anders Busk Zingraff kan opleves sammen i H. C. Lumbyes »Koncert Polka for 2 Violiner«. PR-foto.
Louise Kjær Hyrup og Anders Busk Zingraff kan opleves sammen i H. C. Lumbyes »Koncert Polka for 2 Violiner«. PR-foto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekvilibristiske violiner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekvilibristiske violiner
Holbæk - 21. november 2019 kl. 20:30
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

At det kan gå vildt til, når komponister og solister udnytter violinens mange musikalske og ekvilibristiske muligheder, bliver der rig lejlighed til at opleve ved Holbæk Symfoniorkesters efterårskoncert mandag 25. november klokken 19.30.

Her opfører orkestret, med Louise Kjær Hyrup som solist, Saint-Saens' »Introduktion og Rondo Capriccioso«. Derudover er hun og Anders Busk Zingraff solister i H. C. Lumbyes »Koncert Polka for 2 Violiner«.

Det går også lystigt til, når orkesteret spiller Nikolais De lystige koner i Windsor og Offenbachs ouverture til »Orfeus i underverdenen« med den kendte can-can afslutning.

Endelig bliver der med H.C. Lumbyes »Britta Polka« og »Columbine Polka Mazurka«, Johann Strauss' »Historier fra Wienerwald« og Dvoraks »Slaviske danse« budt på festlig dansemusik.

Louise Kjær Hyrup er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2000 hos Professor Tutter Givskov. Efter to års studier på Royal College of Music i London endte hun i København i 2002, hvor hun fik en plads i Tivolis Promenadeorkester. Hun har assisteret i Copenhagen Phil, Det Kongelige Kapel, og har siden 2015 spillet på Det Ny Teater, hvis besætningen indeholder violiner. Hun underviser på Holbæk Kulturskole og har vikarieret et år som koncertmester i Holbæk Symfoniorkester.

Anders Busk Zingraff er koncertmester for Holbæk Symfoniorkester. Han er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium hos Béla Detrekoy og senere Det kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Peder Elbæk. Han har haft ansættelser i Radiosymfoniorkestret og Radiounderholdningsorkestret og spillet omkring 300 teaterforestillinger på de Københavnske Teaterscener i tiden løb.

Billetter købes på www.elvaerket.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk