26. oktober 2020
Der placeres en ekstra tankvogn, og det gør det muligt for brandmandskabet på Orø at dække det meste, siger beredskabsdirektør. Rederiejer lover, at udrykningskøretøjer fortsat vil blive sejlet over, en manglende aftale må ikke koste liv.
Der placeres en ekstra tankvogn, og det gør det muligt for brandmandskabet på Orø at dække det meste, siger beredskabsdirektør. Rederiejer lover, at udrykningskøretøjer fortsat vil blive sejlet over, en manglende aftale må ikke koste liv.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekstra tankvogn til øbrandberedskab på grund af færgekonflikt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekstra tankvogn til øbrandberedskab på grund af færgekonflikt
Holbæk - 30. september 2020 kl. 11:34
Af Margit Pedersen

Brandberedskabet på Orø udvides med en ekstra brandbil for at være på den sikre side, hvis rederiet Østre Færge fra i morgen, 1. oktober, dropper beredskabsaftalen som tidligere udmeldt.
- Vi sætter en ekstra tankvogn ind, og med den er øen dækket ind. Brandmandskabet på Orø vil herefter kunne klare det meste, fastslår beredskabsdirektør Lars Karlsen, Vestsjællands Brandvæsen.

arrow Læs også: Direktør garanterer øboeres sikkerhed

Det har været en del af beredskabsaftalen med Østre Færge, at udrykningskøretøjer straks blev sejlet over uanset tidspunkt. Det gælder både brandbiler, ambulancer, politipatruljer og også lægevagten.
- Vi har ikke betalt et beredskabsvederlag, mens der er betalt takst for brandbilerne, tilføjer han.

Vederlag for nattevagt

Region Sjælland har siden 2016 betalt 200.000 kroner, det er ifølge direktør i det nære sundhedsvæsen Trine Hedegaard Holgersen et vederlag for, at ambulancer og lægevagt kan benytte færgen døgnet rundt.
Det afviser rederiejer Michael Kousted. Det er et vederlag for at have en vagt til at sejle lægevagten og ambulancer over i tidsrummet fra midnat til 05.30. Og det ved Trine Hedegaard Holgersen ifølge ham godt, det fremgår af et mødereferat.

- Det gør det ikke let at sætte sig til et forhandlingsbord, når jeg skal fremstå på øen som grådig, bruger øboerne som gidsler og med kort varsel har opsagt aftalen. Jeg har længe rykket for en aftale, uden held. Og i et brev den 13. august skrev jeg, at jeg ville stoppe aftalen med udgangen af september, hvis vi ikke kunne nå frem til en operativ aftale, også det ved Trine Hedegaard Holgersen forklarer Michael Kousted.

112 fungerer ikke

Han fastholder, at det handler om at få en operativ aftale, fordi det ikke fungerer med alarmcentralen.
Han har oplevet, at man fra alarmcentralen ikke ved, Orø er en ø. Han har derfor brug for navne og numre, som kan kontaktes, når ambulancer ikke dukker op eller pludselig uden varsel holder ved færgelejet med blå blink.

- Jeg kan ikke leve med, at det går galt og koster menneskeliv. Jeg vil ikke ende med at fremstå som uansvarlig, understreger Michael Kousted.
Af samme grund vil ambulancer med udrykning fortsat blive sejlet over, mens han venter på en aftale. Det skal ikke gå ud over øboernes sikkerhed, forsikrer han.

- I 2016 skulle der være lavet en kontrakt mellem rederiet og Region Sjælland. Da jeg overtog rederiet i 2018, var det ikke sket, og derfor henvendte jeg mig om at få en operativ aftale, siger Michael Kousted.
Når der er en operativ aftale med klare retningslinjer for, hvem der gør hvad og skal kontaktes, kan der forhandles økonomi, tilføjer han.
- Det er ikke, fordi vi er ved at gå på røven. Det handler om at få betaling for en ydelse. Det er jo heller ikke sådan, at Falck kører gratis, understreger Michael Kousted.

arrow Øboere mister 112-ambulancer
28. september 2020 kl. 14:14 Opdateret: kl. 14:45
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk