1. august 2021
To drenge mødes på et opholdsssted og spiller bordtennis. Det er indgangen til Fair Plays Ping Pong om at være anbragt, men også om to drenges søgen efter en identitet. Det er et alvorligt emne fortalt på de unges sprog - sjovt, til tider dystert blandet med actionscener. Foto: Thomas Petri, Fair Play.
To drenge mødes på et opholdsssted og spiller bordtennis. Det er indgangen til Fair Plays Ping Pong om at være anbragt, men også om to drenges søgen efter en identitet. Det er et alvorligt emne fortalt på de unges sprog - sjovt, til tider dystert blandet med actionscener. Foto: Thomas Petri, Fair Play.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eksperter: Ping og Pong rammer plet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksperter: Ping og Pong rammer plet
Holbæk - 18. juni 2021 kl. 17:54
Af Margit Pedersen

Bordtennisbolde ryger på kryds og tværs, ping pong spillet er i gang. Boldene er som anbragte børn, der kastes rundt i systemet. Teatret Fair Plays stykke Ping Pong er et pletskud, lyder det fra eksperter efter fredagens forestilling på Kulturkasernen i Holbæk under teaterfestivalen.

Eksperterne er børn på skole- og behandlingshjemmet Orøstrand og nogle af de knap 12.000 anbragte børn i Danmark.
De kunne genkende sig selv i stykkets Sander og Noah, i følelserne og de voksnes svigt. Skuespillerne Janus Elsig (Sander) og Mads Emil Duelund Hansen (Noah) har da også været på research på Orøstrand.

Her har de talt med børn om at være anbragt, deres baggrund og oplevelser som de mange voksne, der glider ud og ind af deres liv, anbringelser og plejefamilier, som uden børnenes indflydelse, skiftes ud, om magtesløshed, fuck verden og klamren sig til sin egen løgn om, at mor får det bedre, og så skal jeg hjem snart. Et snart, der aldrig kommer.

Lyder det trist, sørgeligt og socialrealistisk, så nej.
Det er et alvorligt emne, men spillet med tempo, et ungt og rapt sprog især hos speedsnakkeren Sander.
Der er bogstavligt knald på i ping pong spillet mellem de to drenge, og det er bedrøveligt tragikomisk i de hurtige »klip« med skiftende sagsbehandlere og pædagoger.

Og i bedste actionstil kaster de to sig rundt og med med hinanden på og omkring et bordtennisbord, der også fungerer som is på sø og opholdsstedets tag, hvor de forsigtigt tager skridt til det venskab, de fra start afviser. De har lært ikke at knytte sig til nogen, så er det ikke svært at sige farvel.

Det er et stykke om anbringelser, men også om at søge sin identitet som ung, anbragt, sårbar og udfordret.
Ping Pongs målgruppe er 12-18-årige, men voksne og fagfolk kan lære noget om se og opleve systemet fra børnenes side, mærke frustrationen, når voksne ikke lytter, snakker sammen uden den unge og bestemmer. Som når Noah ikke kan slippe for et uønsket samvær med sin alkoholiske mor, for det er til deres begges bedste. Hvorfor spørger han, det er hans fucking liv. Han får panikangst, og nogle gange koger hans hoved over.

De har et værelse og en seng, men føler sig hjemløse. Opholdssted og plejefamilie er ikke et hjem, når børnene er et arbejde, lyder det. Og ønsket om at delete sagsmapper, systemet og dårlige oplevelser er uopnåeligt,

Man går fra stykket med eftertanke - og et kram mellem to venner, da Sander flytter. Ikke hjem, men til ny plejefamilie.

Manuskriptet er skrevet af Leiv Arne Kjøllmoen og Henriette Vedel, og Leiv Arne Kjøllmoen har instrueret.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk