7. marts 2021
Den 21-årige blev blandt andet fundet skyldig i et røveriforsøg mod tre børn på Markedspladsen i Holbæk i maj sidste år.
Den 21-årige blev blandt andet fundet skyldig i et røveriforsøg mod tre børn på Markedspladsen i Holbæk i maj sidste år.
Foto: Christian Mikkelsen FOTO: MIK.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter ny dom for røverier: 21-årig født i Danmark skal udvises permanent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter ny dom for røverier: 21-årig født i Danmark skal udvises permanent
Holbæk - 20. januar 2021 kl. 18:15
Af Morten D. Christensen

Der var ingen slinger i valsen, da en enig domsmandsret i Holbæk onsdag eftermiddag idømte en 21-årig mand tre år ubetinget fængsel for blandt andet flere røverier mod tilfældige personer, primært børn, i Holbæk i maj sidste år.

arrow Læs også: Tilfældige børn blev ofre for røveri og røveriforsøg

Samtidig afgjorde Retten i Holbæk, at den 21-årige Samil Kan skal udvises af Danmark for bestandig. Efter en længere rådslagning med sin advokat, Anders Lægdsmand, valgte den 21-årige at anke selve strafudmålingen, herunder udvisningsdommen, som han nu vil forsøge at få omstødt i Østre Landsret.

Dømt for gaderøverier

Men Samil Kan affandt sig altså med, at Retten i Holbæk fandt ham skyldig i et røveriforsøg mod en pige og to drenge på 13, 14 og 15 år på Markedspladsen i Holbæk om aftenen lørdag den 9. maj sidste år.

Under retssagen har den nu dømte nægtet sig skyldig og i stedet lagt ansvaret over på en medgerningsmand, som han ikke har villet sige navnet på, og som politiet ikke har kunnet identificere.

Ud fra børnenes vidneudsagn nåede retten frem til, at den 21-årige havde haft en ledende rolle i røveriforsøget, men retten frikendte ham samtidig for at have sparket den ene af drengene. De tre børn har forklaret, at det netop var én af de ukendte gerningsmænd, der sparkede drengen.

Den 21-årige blev også fundet skyldig i et gaderøveri mod to drenge på 14 og 16 år ved et busstoppested på Havnevej. De fik om eftermiddagen mandag den 25. maj stjålet et el-løbehjul og et sæt airpod-høretelefoner, og den 21-årige havde erkendt sig skyldig.

Han blev dog frifundet for dels at have skubbet til drengene, og dels for at have udsat dem for vidnetrusler.

Trængte ind hos 24-årig

Også i et tredje røveri-forhold, som Samil Kan var tiltalt for, blev han fundet skyldig. Det samme gjorde en 20-årig mand, der kun har været tiltalt for denne episode. Han fik ét års ubetinget fængsel.

Røveriet blev begået mod en 24-årig mand i hans lejlighed i Holbæk ved 9-tiden den 25. maj, altså samme dag som røveriet ved busstoppestedet.

Begge tiltalte har erkendt, at de var i lejligheden, dog ikke med hinanden, men retten lagde vægt på den 24-åriges forklaring om, at det var netop de to, der trængte ind i hans lejlighed og tvang ham til at udlevere blandt andet en PlayStation og nøglerne til hans bil, som de to dømte forsvandt i efter røveriet.

De blev også begge dømt for afpresning ved at kræve betaling af 4000 kroner inden samme aften, men frifundet for at have forsøgt at tvinge den 24-årige til at sælge stoffer.

Den 20-årige dømtes forsvarer, Jesper Lett, argumenterede for, at hans klient skulle kendes straffri, fordi han var blevet presset af den 21-årige medtiltalte til at trænge ind hos offeret.

Retten nåede sin afgørelse frem til, at den 20-årige, der ikke tidligere er straffet, måske nok havde været udsat for et vist pres fra den 21-årige.

Men da det var den 20-årige, der havde ledt vejen hen til det 24-årige offer, som havde været en af hans venner, og på forskellig vis deltaget i røveriet og afpresningen, valgte retten at dømme ham.

Han udbad sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen til landsretten.

Dømt for vild kørsel

Foruden de tre forhold om røveri og røverforsøg i Holbæk har sagen også handlet om en biljagt gennem Kalundborg om eftermiddagen mandag den 6. april sidste år.

Dengang blev Samil Kan anholdt tæt på den flugtbil, som gennem tyve minutter forsøgte at køre fra en eftersættende politipatrulje, men under retssagen har den 21-årige benægtet, at han sad bag rattet.

Men på baggrund af vidneudsagn fra to politifolk samt en kvinde, der var passager i flugtbilen, fandt domsmandsretten det bevist, at det var Samil Kan, der kørte bilen, som blandt andet påkørte en anden bil og brød en række færdselsregler.

Han blev til gengæld frikendt for at have forvoldt fare for de to betjente ved at bakke flugtbilen ind i deres patruljevogn. Retten fandt, at påkørslen var sket ved så lav fart, og mens betjentene sad beskyttet inde i bilen, at der ikke havde været fare for deres liv eller førlighed.

I flugtbilen fandt politiet en række tyvekoster, der stammede fra indbrud i Vipperød, Tølløse, Kalundborg og Holbæk, ligesom den 21-årige var i besiddelse af en bilnøgle til en stjålet bil, der nogle dage senere blev fundet på parkeringspladsen ved Dagli'Brugsen i Vipperød også fyldt med tyvekoster.

Den 21-årige blev derfor fundet skyldig i hæleri af de mange tyvekoster. Han har ikke været tiltalt for selve indbrudstyverierne.

Født i Danmark

Onsdagens dom er ikke Samil Kans første, og det er baggrunden for, at Retten i Holbæk nu har dømt den 21-årige, der er tyrkisk statsborger, til udvisning for bestandig, selv om han er født og opvokset i Danmark.

Samil Kan blev således allerede som 17-årig i slutningen af 2016 dømt for blandt andet vold, røveri og afpresning i en større sag, hvor en del af forholdene handlede om episoder ved Holbæk Station og andre steder i Holbæk midtby i vinteren 2015-16.

I 2019 blev han på ny dømt for afpresning begået i Holbæk i efteråret 2018, og nu er han så igen dømt for røverier, røveriforsøg og afpresning begået inden for ganske få uger i maj 2020.

På baggrund af dommene for alvorlig personfarlig kriminalitet og den 21-åriges hurtige tilbagefald - og dermed risikoen for, at han begår ny kriminalitet igen - nåede domsmandsretten frem til, at Samil Kan godt kan udvises til Tyrkiet.

Han er tidligere idømt betinget udvisning af Danmark, men denne gang blev den gjort ubetinget og skal gælde for bestandig.

Med Samil Kans anke bliver det dog først op til Østre Landsret at afgøre, om udvisningen skal stå ved magt.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk