17. september 2021
På Ældre Sagens valgmøde 16. september vil et af spørgsmålene til politikerne være, hvordan de vil løse manglen på plejeboliger. Kunne det være en hurtig model af bygge ud i »hullerne« på Plejecenter Samsøvej? Foto: Margit Pedersen
På Ældre Sagens valgmøde 16. september vil et af spørgsmålene til politikerne være, hvordan de vil løse manglen på plejeboliger. Kunne det være en hurtig model af bygge ud i »hullerne« på Plejecenter Samsøvej? Foto: Margit Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter magre år: Nu er det de ældres tur til en pose penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter magre år: Nu er det de ældres tur til en pose penge

Navneliste er tilføjet

Holbæk - 13. september 2021 kl. 05:57
Af Margit Pedersen

For fire år siden lød det på et valgmøde, at nu blev det de ældres tur. Et nyt plejecenter er endelig på vej, men ellers har ældreområdet ikke set mange løft, mener Ældre Sagen i Holbæk. Nu inviteres kandidater igen til valgmøde i lyset af en ny analyse af ældreområdet. Den viser, at Holbæks ældreservice ligger lavt, så nu er det altså de ældres tur til en stor pose penge, understreger lokalafdelingen.

- Umiddelbart ser det ikke sådan ud i budgetforliget for 2022, ligesom gamle travere om besparelser som robotstøvsugere og nedlæggelse af ældrecafeer er dukket op, beklager Brit Jensen og Bjørn Andersen fra Ældre Sagens koordinationsudvalg i Holbæk.

  • På Ældre Sagens valgmøde16. september deltager følgende kandidater.
  • Steen Klink, Dansk Folkeparti.
  • Michael Suhr, Det Konservative Folkeparti .
  • Karen Thestrup Clausen, Enhedslisten.
  • Ann-Louise Petersen, Liberal Alliance.
  • Thorsten Larsen-Seul, Nye Borgerlige.
  • Emrah Tuncer, Radikale Venstre
  • Christina Krzyrosiak Hansen, Social­demokratiet.
  • Bente Röttig, Socia­listisk Folkeparti.
  • Camilla Hove Lund, Venstre .
  • Lokallisten for hele Holbæk Kommune har endnu ikke valgt en deltager.

Men politikerne er nødt til at forholde sig til konklusioner i analysen blandt andet, at visitationen prioriterer økonomi over borgeres behov, for få midlertidige pladser og plejeboliger og risiko for ikke at kunne overholde plejeboliggarantien, siger Bjørn Andersen.

Antallet af ældre stiger, men det kan man ikke aflæse af budgettet. Han håber at få konkrete bud fra politikerne på valgmødet 16. september. Vil de for eksempel arbejde for at bygge ud på et af de eksisterende plejecentre, mens man venter på endnu et nyt plejecenter.

Mødet foregår på Fjordstjernen fra klokken 19 og indledes med en partirunde. Derefter går kandidaterne ud på rundtur til de 10 borde og svarer på spørgsmål.

En af bekymringerne i analysen og Ældre Sagen er problemer med at besætte ledige stillinger med uddannede sosu-assistenter, sygeplejersker og terapeuter.
Alle kommuner har problemer, men Ældre Sagen synes ikke, Holbæk ikke god til at sælge sig selv og for eksempel fortælle om mulighederne for job i kommunen og videreuddannelse.

Så lyder det, at pårørende skal mere på banen. Men ikke alle ældre borgere har pårørende eller nære bekendtskaber. Og man kan vel ikke bede en søn eller datter om at komme til Holbæk for at gøre ekstra rent, fjerne spindelvæv og støvsuge, spørger Brit Jensen.

- Og når kommunen mener, at en frivillig besøgsven godt lige kan fjerne de værste spindelvæv, er det er et skråplan. Frivillige skal og må ikke overtage arbejdet fra det lønnede personale i hjemmeplejen, understreger hun.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk