22. oktober 2020
Jens Peder Pedersen (tv.) har købt Vipperød Liftudlejning af John Johansson (th.), som er blevet 67 år og derfor har fundet tiden inde til at stoppe, bortset fra at han fortsætter med lidt service på lifte.
gallery icon

Se billedserie

Jens Peder Pedersen (tv.) har købt Vipperød Liftudlejning af John Johansson (th.), som er blevet 67 år og derfor har fundet tiden inde til at stoppe, bortset fra at han fortsætter med lidt service på lifte.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter 37 års arbejde: Farvel til liftene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 37 års arbejde: Farvel til liftene
Opdateret 25. september 2020 kl. 19:59
Holbæk - 25. september 2020 kl. 11:26
Af Kaj Ove Jensen

Efter 37 års arbejde med lifte er det snart slut for John Johansson, der er 67 år. Han har pr. 1. oktober solgt sit firma Vipperød Liftudlejning til Holbæk Lift & Materieludlejning A/S, der drives af Jens Peder Pedersen.

Det var nærliggende, for de har kendt hinanden gennem mange år i branchen. De har også arbejdet lidt sammen om leje af lifte hos hinanden i travle perioder.

I øvrigt bor sælger og køber tæt på hinanden. Vipperød Liftudlejning er blevet drevet fra det, der også er privatadressen på Fruerskovvej 2 i Sdr. Asmindrup lidt syd for Holbæk.

Blot en kilometer nord for adressen bor Jens Peder Pedersen privat, nemlig på Hellestrup Byvej 2 i Hellestrup. Det var også her, han drev firmaet, indtil han i 2003 købte ejendommen på Sophienlundsvej 4 i Holbæk.

Køberen er vokset støt gennem årene

Vipperød Liftudlejning er personligt ejet af John Johansson - et såkaldt enkeltmandsfirma. Trods navnet kan der godt være flere ansatte, men John Johansson har holdt aktiviteterne på et niveau, hvor han kunne klare det ene mand. Dog med god hjælp fra sin kone, Jonna Johansson, der har taget sig af bogføringen.

Holbæk Lift & Materieludlejning er derimod vokset støt gennem årene, så der i de seneste år har været en halv snes ansatte. Der var blot to, da han flyttede firmaet til Holbæk i 2003.

John Johansson, der er uddannet elektriker, arbejdede 1983-2001 hos Denka Lift.
Sideløbende begyndte han at udleje lifte, og fra 2001 blev det på fuld tid.
Jens Peder Pedersen, også udlært elektriker, etablerede i 1981 som 22-årig sammen med to andre Holbæk Liftudlejning (i 1992 etablerede han alene materieludlejningen).
Indtil 1990 havde han deltidsarbejde. I 1998 købte han de to andre ud af firmaet.
En påtænkt reception er aflyst pga. corona.

I forbindelse med salget af Vipperød Liftudlejning vil kundeaftalerne blive videreført i det nye regi.

- Nu har Jens Peder Pedersen ekspanderet alt det, han kunne, så kunderne får et større udvalg at vælge imellem. Han er god til at følge med i og anskaffe det sidste nye, siger John Johansson.

Han har koncentreret sig om liftene og desuden lidt stilladser. De lidt mere end 20 lifte og det øvrige materiel indgår i handlen. Blandt liftene er også den første, der blev købt til firmaet i 1983, en 12-meter trailerlift fra Hansen & Skov (senere Denka Lift). Den er opdateret løbende, så der er ikke meget originalt tilbage.

Som navnet antyder har Holbæk Lift & Materieludlejning har også andet en lifte - hvoraf der i øvrigt er omkring halvanden hundrede. Det øvrige materiel er blandt andet minigrave­maskiner, tromler, gaffel­trucks, højtryksrensere, boremaskiner, fræsere og skurvogne med mere.

Stor travlhed i branchen lige nu

Inden for liftene har de to firmaer i høj grad haft nogle af de samme kundetyper. Det er typisk håndværksmestre, entreprenører, boligforeninger og private over det meste af Sjælland.

- I nogle år lå byggeriet stille i Holbæk, men nu er der kommet godt gang i boligbyggeriet. Og selv om det ofte er jyske firmaer, der bygger, så lejer de en del materiel lokalt. Lige i øjeblikket er der meget travlt, men det kan også hurtigt falde igen. Men efterspørgslen på lifte stiger generelt, fordi flere private bruger lifte eller stilladser, når de skal ordne for eksempel en gavl, fortæller Jens Peder Pedersen.

Mere tid til ferieture i Europa

For Jonna og John Johansson er der udsigt til meget fritid end tidligere. Han har hvert år kørt omkring 50.000 kilometer for at bringe liftene ud til kunderne.

Det har dog ikke afskrækket ham fra køreture, så parret vil bruge noget af friheden til at tage på måske længere ture end de hidtidige en-to uger rundt i Europa, når det altså bliver muligt.

John Johansson beholder i øvrigt værkstedet, så han kan yde service på lifte i det omfang, han siger ja til.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk