31. marts 2020
Efter skuddrabet i Ladegårds­parken søndag aften var politiet massivt til stede. Foto: Henrik R. Pedersen/Scanpix
Efter skuddrabet i Ladegårds­parken søndag aften var politiet massivt til stede. Foto: Henrik R. Pedersen/Scanpix
Foto: Henrik R. Pedersen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drab kan være opblussen af konflikt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drab kan være opblussen af konflikt
Holbæk - 29. april 2019 kl. 12:43
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skuddrabet på en 18-årig mand fra Holbæk søndag aften i Ladegårds­parken i Holbæk kan være den dødelige opblussen af en konflikt mellem Bandidos og en gruppering med tilknytning til Vang-kvarteret i Holbæk.

arrow Læs også: Boligblok ramt af flere skud

I oktober sidste år var der flere voldelige episoder mellem de to parter. Blandt andet blev der også dengang affyret skud i Ladegårds­parken.

Det skete den 23. oktober, hvor en 19-årig mand blev ramt i skulderen. Han kunne dog samme dag udskrives fra sygehuset.

Kort tid forinden var Bandidos' daværende klubhus i Østerstræde i Holbæk blevet angrebet med brandbomber og en håndgranat - uden at nogen dog kom til skade.

Konflikten mellem de to parter har formentlig sit udspring i juli sidste år, hvor personer med tilknytning til Bandidos begik hærværk mod en cafe på Roskildevej ikke langt fra Vang-kvarteret.

I oktober blussede konflikten så for alvor op og resulterede i flere alvorlige episoder.

Således sidder fire mænd med tilknytning til Bandidos i øjeblikket varetægtsfængslet i forbindelse med konflikten.

De er tiltalt for den 7. oktober sidste år sammen med flere ukendte personer at have overfaldet tre unge i 17-18-årsalderen med økser og hamre.

Det foregik ved et busstoppested ved Havevang, og den ene af de tre unge blev ramt af to øksehug i hovedet uden dog at komme alvorligt til skade.

Bandidos fik efter attentatet mod deres klubhus i Østerstræde forbud mod at komme på stedet, og i november forlod de helt adressen.

Siden var der tilsyneladende stille mellem de to grupperinger, indtil der sidst i marts blev affyret flere skud i Havevang i Holbæk. Hvorvidt disse, der øjensynligt ikke ramte nogen, havde noget med konflikten at gøre, ville politiet ikke gisne om på daværende tidspunkt. Politiet fandt ingen gerningsmand dengang.

Drabet i Ladegårdsparken kan være endnu en udløber af den omfattende konflikt. Hos Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard, at det er en af de teorier, som politiet arbejder ud fra.

- Men på nuværende tidspunkt kan vi ikke sige, om det også er tilfældet, siger han.

arrow 18-årig dræbt af skud: Nu er drabssigtet mand løsladt
22. august 2019 kl. 14:55 Opdateret: kl. 12:48
arrow Bandekonflikt: Begge grupper har løsnet skud
07. maj 2019 kl. 14:21 Opdateret: kl. 10:48
arrow Drabssigtet har Bandidos-relationer
06. maj 2019 kl. 13:36 Opdateret: kl. 16:02

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk