11. april 2021
Den 41-årige mand, der i sidste uge i Holbæk blev idømt tre års fængsel for blandt andet voldtægt, har anket dommen til landsretten.
Den 41-årige mand, der i sidste uge i Holbæk blev idømt tre års fængsel for blandt andet voldtægt, har anket dommen til landsretten.
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dømt for voldtægt af barn: 41-årig vil frifindes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dømt for voldtægt af barn: 41-årig vil frifindes
Holbæk - 09. september 2017 kl. 11:02
Af Morten D. Christensen

En 41-årig mand fra Vestjylland har anket sin dom på tre års fængsel for blandt andet voldtægt af en mindreårig pige til Østre Landsret.

arrow Læs også: 43-årig mand på ny tiltalt i årelang voldtægtssag

Det oplyser hans forsvarsadvokat, Ib René Laursen, til dagbladet Nordvestnyt.

En domsmandret i Holbæk idømte i slutningen af august den 41-årige tre års fængsel for gennem flere år at have krænket to mindreårige piger seksuelt. Han blev også dømt for i ét tilfælde at have voldtaget den ældste af pigerne, der var søstre og naboer til manden, på et tidspunkt hvor hun var under 12 år gammel.

Misbruget skete ifølge anklageskriftet i årene omkring 2005-2009, når pigerne ofte blev passet af manden om fredagen på hans bopæl i Holbæk Kommune.

Den nu 41-årige mand har under hele sagen nægtet sig skyldig, og nu har han ikke uventet besluttet at anke byrettens dom til Østre Landsret.

Ifølge forsvarsadvokat Ib René Laursen vil den 41-årige ikke bare frikendes i landsretten. Sagen bør gå helt om i byretten, mener han.

- Vores påstand i ankesagen er, at der er sket en rettergangsfejl i byretten, og derfor bør byrettens dom ophæves og sagen hjemvises til Retten i Holbæk, siger Ib René Laursen til Nordvestnyt.

Han mener, at der skete en fejl under retssagen i Holbæk, fordi den tiltalte, ifølge forvareren, ikke fik mulighed for at få det sidste ord i sagen, inden domsmandsretten trak sig tilbage for at votere. Det er et helt almindeligt princip i dansk retspleje, at dommeren giver den tiltalte mulighed for at få det sidste ord før der fældes dom.

Statsadvokaten har frem til på tirsdag til at afgøre, om anklagemyndigheden også vil anke dommen med henblik på at forsøge at få skærpet straffen i landsretten.

arrow Nabo krænkede små piger: Landsret halverer straffen
10. juli 2018 kl. 11:34 Opdateret: kl. 12:25
arrow Mand i fængsel for voldtægt af pige
29. august 2017 kl. 16:15 Opdateret: kl. 16:43
arrow Anklager: Voldtægt af pige skal koste mere end 3,5 års fængsel
25. august 2017 kl. 19:47 Opdateret: kl. 19:47
Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk