1. december 2020
Vestsjællands Brandvæsen og politiet blev lørdag aften kaldt ud til Holbæk Marina efter fundet af flere døde fisk.
Vestsjællands Brandvæsen og politiet blev lørdag aften kaldt ud til Holbæk Marina efter fundet af flere døde fisk.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Døde fisk i havnebassin førte til overraskende fund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Døde fisk i havnebassin førte til overraskende fund
Opdateret 10. august 2020 kl. 09:30
Holbæk - 10. august 2020 kl. 00:14
Af Morten D. Christensen

Et større antal døde fisk i vandet ved Holbæk Marina fik lørdag aften omkring klokken 20.25 bekymrede borgere til at kontakte myndighederne af frygt for, at vandet var forurenet.

Indsatsleder Gert Olsen fra Vestsjællands Brandvæsen rykkede ud til marinaen, hvor han ganske rigtigt kunne se flere døde fisk i havnebassinet.

- Vi forsøgte at finde en forklaring på, hvorfor fiskene var døde. Det førte til, at der blev fundet nogle tønder, som var fæstet ved kajen, men som ikke plejer at være der, og som måske kunne indeholde noget, der fik fiskene til at dø, fortæller Gert Olsen.

Men det viste sig, at der var masser af liv i tønderne. Efter at have tilkaldt brandvæsnets kraftige redningsbåd fra Orø, som var nødvendig for at få bakset de tunge tønder op på land, kunne man konstatere, at de var fyldt med levende ål.

Gert Olsen oplyser, at Midt- og Vestsjællands Politi også var til stede i Holbæk Marina, og efter at ålene var blevet sluppet fri, sikrede politiet tønderne, da der kan være tale om lovbrud i forbindelse med opbevaringen af ålene i tønderne.

Mandag oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at ålene muligvis kan være blevet stjålet fra ruser i fjorden og så lagt i tønderne, indtil en senere afhentning. Politiet vil nu se, om man kan finde frem til ejeren af tønderne.

Ifølge indsatsleder Gert Olsen fra Vestsjællands Brandvæsen fandt man i øvrigt ikke frem til en forklaring på de døde fisk, som altså tilsyneladende intet havde med åletønderne at gøre. Der blev ikke konstateret forurening i vandet, så det varme vejr kan muligvis være årsagen til fiskedøden.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk