27. september 2020
Det er denne grund mellem den nordlige del af Rådbjergvej og Skovvejen, der af et stort flertal i regionsrådet er udpeget til at huse det nye sygehusvaskeri.
Det er denne grund mellem den nordlige del af Rådbjergvej og Skovvejen, der af et stort flertal i regionsrådet er udpeget til at huse det nye sygehusvaskeri.
Foto: Elisa Hauerbach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Denne grund skal huse sygehusvaskeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Denne grund skal huse sygehusvaskeri
Opdateret 25. juni 2020 kl. 12:21
Holbæk - 25. juni 2020 kl. 12:19
Af Kaj Ove Jensen

Alt tyder på, at det bliver en grund ved Rådbjergvej i Jyderup, der kommer til at huse Region Sjællands nye sygehusvaskeri.

arrow Læs også: DF: Vaskeri i Svebølle ville være mere míljørigtigt

Det ligger klart, efter at et stort flertal i regionsrådet i går stemte for en placering i Jyderup. Dermed fulgte de indstillingen fra et flertal i forretningsudvalget mandag.

Den grund, der er udset som førsteprioriteten, ligger på den østlige side af Rådbjergvej, bag de nordligst beliggende huse. Grunden ligger vest for Skovvejen, og det er planen, at der skal etableres en adgangsvej til Skovvejen for at undgå tung trafik langs et boligområde.

Sagen skal forelægges for forretningsudvalget igen, hvis det viser sig, at den forudsatte vejføring ikke kan etableres.

Andre Jyderup-grunde var i spil

Den konkrete placering i Jyderup blev først kendt kort før regionsrådets behandling af sagen. Efter forretningsudvalgets behandling af sagen blev akterne med placeringen åbnet, mens sagen om udbudsstrategien stadig er lukket.

Placeringen ved den nordlige del af Rådbjergvej er førsteprioriteten. To andre placeringer lidt sydligere ved Rådbjergvej var anden- og tredjeprioritet. Desuden var en placering ved Bødkervej i Jyderup fjerdeprioritet i indstillingen.

Også en placering i Svebølle Erhvervspark var i spil. Dansk Folkeparti var fortaler for den placering, mens alle de øvrige partier stemte for placeringen i Jyderup.

Sygehusvaskeriet skal afløse det gamle vaskeri, der lå ved Holbæk Sygehus. Vaskeriet blev raseret af en voldsom brand natten til den 6. juni 2018.

Står færdigt om knap tre år

Ifølge tidsplanen går forundersøgelserne snart i gang, og godkendelsen af grundkøbet og grundlaget for entreprise-udbuddene vil følge i september.

I slutningen af året kommer EU-annoncering og prækvalifikation af byderne. Vinderne af entrepriserne offentliggøres i begyndelsen af 2021, hvorefter byggeriet går i gang i midten af 2021.

Det nye sygehusvaskeri i Jyderup ventes afleveret til driften om knap tre år, nemlig i begyndelsen af 2023.

Hos Holbæk Kommune er der glæde over, at de 40-50 arbejdspladser på sygehusvaskeriet vender tilbage til kommunen. Men det fremgår af en mail, som kommunen sendte til Region Sjælland for en uge siden, at kommunen foretrak en af de andre placeringer i Jyderup. Der henvises til de trafikale forhold, og at der for den nu valgte placering kræves en tilpasning af miljøklassen til et industrivaskeri.

arrow Glæde over udsigt til nyt sygehusvaskeri
23. juni 2020 kl. 11:35 Opdateret: kl. 11:35
arrow Flertal: Her skal nyt sygehusvaskeri ligge
22. juni 2020 kl. 18:27 Opdateret: kl. 18:35
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk